Det er sandt, jeg kunne have læst dig, kunne
have taget mit tøj på og være gået,
hvis jeg havde kunnet, det var ikke dér, jeg var
i beretningen om liv
krummet om fravær
ingen ønskede, men alligevel fik
og lod yngle i generationer; min farmors far
og måske hans far, hvem ved
hvor fraværet starter i en slægt,
var voldelig, han lod sig skille fra min oldemor
med sindssyge som begrundelse,
hun var tunghør og
blev forvist fra sit hjem, sine børn, han havde
gjort en langt yngre nabodatter gravid,
barnet blev sygt og døde, før de blev gift,
den unge mor flygtede, en
anden kvinde fødte et dødt barn, min farmor
var til stede, min farmor
tævede min far,
mere end min farfar gjorde, min far
tævede min mor, og var ikke til stede, ikke far
ligesom du var ikke til stede,
men det er en anden historie, din
historie, dit fravær, som
ikke tilhører mig – det har kun fulgt mig hjem.