You are currently browsing the category archive for the ‘Klipper flugt, klapper slange’ category.

Tusind års ensomhed og døden
lige om hjørnet. Jeg vil ikke dø
uden at være elsket;
at blive set og se.
Din hånd svævende over min,
dit blik tungt af tusind års adskillelse.

Det regner i Pisa. Læs resten af dette indlæg »

Ikke en dag bliver til aften Læs resten af dette indlæg »

Vi var sammen med den største selvfølgelighed. Læs resten af dette indlæg »

Væggene venter på værktøj.
Det var overhovedet ikke meningen Læs resten af dette indlæg »

Han kommer fra et andet kontinent,
men føles lige så hjemlig
som barndommens ekko mellem husvæggene, Læs resten af dette indlæg »

Island var mit land, før det også blev dit. Læs resten af dette indlæg »

Vinden skælver i sommerfuglebuskens blade. Jeg havde glemt at se den slags. Læs resten af dette indlæg »

Jeg begynder med hvid,
fordi det var dér,
det engang sluttede: Læs resten af dette indlæg »

Lejligheden er fyldt med kasser
og billeder pakket ind i bobleplast. Læs resten af dette indlæg »

Digtene døde med dig, nej, Læs resten af dette indlæg »

I vinduet står der en pelargonie Læs resten af dette indlæg »

Hver gang du fjerner dig, Læs resten af dette indlæg »

Vi har ramt grundfjeldet,
påstanden har forfulgt mig i en uge, Læs resten af dette indlæg »

Det var ikke
min rosa uldnederdel eller mine ord
med hovedet på dit bryst Læs resten af dette indlæg »

Der er lys og fuglesang i min gård, Læs resten af dette indlæg »

Jeg kaster håndtegn Læs resten af dette indlæg »

Digtets indbyggere ligner
de sædvanlige mistænkte.
Læs resten af dette indlæg »

Den dag
da jeg begyndte at tænke på dig i datid Læs resten af dette indlæg »

Med lukkede øjne
læner den seende og den sete sig ind i hinanden Læs resten af dette indlæg »

***

I believe that – the evidence suggests that – the light, that you discover in your life, is proportionate to the amount of the darkness, that you’re willing to forthrightly confront, and that there’s no necessary upper limit to that.
 
– Jordan B. Peterson

Kategorier

Den etiske fordring

Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej. - Knud Ejler Løgstrup

Tilmeld din e-mailadresse og modtag en e-mail når der er nye blogindlæg.

Slut dig til de 65, der følger denne blog