You are currently browsing the category archive for the ‘Klipper flugt, klapper slange’ category.

Som ung og yngre spurgte jeg Læs resten af dette indlæg »

Digtene er tilfældige redningskranse Læs resten af dette indlæg »

Det regner på årets sidste dag, Læs resten af dette indlæg »

Bilen kører gennem landskabet, øjnene Læs resten af dette indlæg »

Jeg går med en enhjørning under armen, Læs resten af dette indlæg »

Når jeg bliver gammel nok, Læs resten af dette indlæg »

I går, da jeg havde tænkt lidt over situationen, var jeg et øjeblik ved at gå i panik. Læs resten af dette indlæg »

Hvorfor skriver jeg til dig? Fordi det usagte binder energi. Læs resten af dette indlæg »

Dette er den længste afsked i verden, Læs resten af dette indlæg »

Der gror filigran i hjørnerne af lågen på lygten. Læs resten af dette indlæg »

Jeg vågner til afgørende valg
og kroniske allitterationer, Læs resten af dette indlæg »

Vi forestiller at være voksne, Læs resten af dette indlæg »

Jeg elskede med mig selv i morges, Læs resten af dette indlæg »

Det var det, der skete:
Jeg blev bange Læs resten af dette indlæg »

Det er sandt, Læs resten af dette indlæg »

Mine fingre Læs resten af dette indlæg »

Foto fra vandretur alene i Norge, 2008.

Gyldne vægge før dagen, en flue Læs resten af dette indlæg »

Det sner i april, rummet flimrer, Læs resten af dette indlæg »

Da jeg fik øjne til morgen
så jeg dig og mig Læs resten af dette indlæg »

I dag da jeg gik ud,
nyvasket og hjemvendt fra en indre kajaktur, Læs resten af dette indlæg »

***

I believe that – the evidence suggests that – the light, that you discover in your life, is proportionate to the amount of the darkness, that you’re willing to forthrightly confront, and that there’s no necessary upper limit to that.
 
– Jordan B. Peterson

Seneste kommentarer

Kimpo til Vi vil se mere
Kimpo til Mine bryster
Jan Carsten Mieritz til Himmellegemer
Hans henrik til Hjem – en digtcyklu…

Kategorier

Den etiske fordring

Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej. - Knud Ejler Løgstrup

Tilmeld din e-mailadresse og modtag en e-mail når der er nye blogindlæg.

Slut dig til de 15, der følger denne blog