You are currently browsing the category archive for the ‘digt’ category.
Jeg begynder med hvid,
fordi det var dér,
det engang sluttede: Læs resten af dette indlæg »
Sproget har efterladt et par tørre kviste i hjørnet. Læs resten af dette indlæg »
Lejligheden er fyldt med kasser
og billeder pakket ind i bobleplast. Læs resten af dette indlæg »
Til forskel fra sommerfuglen
falder primadonnaen fra sig selv,
Læs resten af dette indlæg »
Digtene døde med dig, nej, Læs resten af dette indlæg »
I dag blev jeg kortvarigt ramt
af en næsten glemt sorg, Læs resten af dette indlæg »
I vinduet står der en pelargonie Læs resten af dette indlæg »
Jeg gør virkelig langsomt uhyrligt vigtige ting, Læs resten af dette indlæg »
Hver gang du fjerner dig, Læs resten af dette indlæg »
Det har regnet, jeg tæller sommerfugle Læs resten af dette indlæg »
Vi har ramt grundfjeldet,
påstanden har forfulgt mig i en uge, Læs resten af dette indlæg »
Det var ikke
min rosa uldnederdel eller mine ord
med hovedet på dit bryst Læs resten af dette indlæg »
Der står en bjørneklo
til højre for skiltet ved Nivå station, Læs resten af dette indlæg »
Det er blevet sommer i dit efterår, Læs resten af dette indlæg »
Der er lys og fuglesang i min gård, Læs resten af dette indlæg »
Da hun var barn, voksede der
stokroser i smøgen Læs resten af dette indlæg »
Jeg kaster håndtegn Læs resten af dette indlæg »
Når du ikke har ret til
at være genstand for omsorg Læs resten af dette indlæg »
Heling er ikke til for
at behage Læs resten af dette indlæg »
Da jeg tror, jeg har været det
værste igennem, Læs resten af dette indlæg »
Seneste kommentarer