En fed due fouragerer i solen Læs resten af dette indlæg »

Reklamer

Mens brikker bytter plads, og de sidste ulagte hænger i luften over det næsten færdige billede, Læs resten af dette indlæg »

Forleden besvarede jeg et opslag på en vens facebookvæg Læs resten af dette indlæg »

Pigerne i nabogården bliver større
sommer for sommer.
Jeg bliver ældre
Læs resten af dette indlæg »

Jeg blev blindet af dit lys,
af samme grund
som synet stædigt vedligeholder blindhed,
indtil blindheden slipper op.
Læs resten af dette indlæg »

Digtene interesserer sig ikke for poetisk finesse,
digtene vil skide på skønhed, Læs resten af dette indlæg »

Jeg gik i stykker, fordi Læs resten af dette indlæg »

Da støvet efter ti år havde lagt sig, forstod jeg, Læs resten af dette indlæg »

Halskæden er på. Læbestiften er obligatorisk, kun
en lille smule udenfor, Læs resten af dette indlæg »

Fra døråbningen er der udsigt til stranden og havet. Bølgernes rytmiske slag mod kysten kan svagt høres. Læs resten af dette indlæg »

Jeg vågnede så fyldt af dig, at du løb ud af øjnene på mig. Læs resten af dette indlæg »

Gibs vækkede mig halv seks. Han var sulten. Nu sidder jeg og skriver i stuen. Læs resten af dette indlæg »

Oplæsningen på Anduma Vinbar var et fint arrangement. Læs resten af dette indlæg »

Jeg føler mig ligegyldig, betydningsløs. Læs resten af dette indlæg »

Influenzaen sendte mig ned i min egen underverden Læs resten af dette indlæg »

Den dag
da jeg begyndte at tænke på dig i datid Læs resten af dette indlæg »

Det, der rammer mig dybest, i Det jeg elskede, er Leos gradvist tiltagende ensomhed Læs resten af dette indlæg »

Hustvedt behandler i sin roman, Det jeg elskede, langvarige venskaber og svære tab Læs resten af dette indlæg »

Jeg drømte, at det var nat. Læs resten af dette indlæg »

Forkølet. Eller måske er det en type C-influenza. Læs resten af dette indlæg »

***

We are masters of the unsaid words, but slaves of those we let slip out. - Winston Churchill

Kategorier

Den etiske fordring

Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej. - Knud Ejler Løgstrup

Tilmeld din e-mailadresse og modtag en e-mail når der er nye blogindlæg.

Slut dig til de 407, der følger denne blog

Reklamer