De levende

Livets træ skyder sig op ad væggen bag alteret

Reklamer

Vægt

Tavshed er værre; alle sandheder der bevares ufortalte bliver giftige.

– Friedrich Nietzsche

 

Erik er lige gået. Han kigger jævnligt ind, når han kommer forbi på sin eftermiddagstur. Vi snakkede om vinduer. 

Løvesind

Det er tidlig morgen og det pisregner. På skrivebordet ligger der et digt,

Eksil 8

Manden og jeg mødtes i går aftes.

Eksil 7

Jeg er begyndt at skrive med en fyr fra Århus.

Eksil 6

Verden er fuld af svar. Kunsten er at stille de rigtige spørgsmål og få dem matchet med de rigtige svar.

Eksil 5

Jeg er træt, tæt på udmattet. Jeg burde ligge i min seng og sove. Jeg er så træt, at jeg ikke kan tænke. Det er måske det, der skal til. At lade være med at tænke over det, jeg skriver.

Eksil 4

Jeg står i en skov og ved, at noget er forandret.

Eksil 3

Jeg har set det. Igen. Jeg er ved at gro fast

Eksil 2

Min ensomhed lader sig kun gradvist præcisere.

Eksil 1

Vi er den eneste del af det skabte, som ved, hvad det vil sige at leve i eksil.

Det grønne bord

Det nymalede, grønne bord

Venus retrograd

Lidenskab er broen, der fører dig fra smerte til forandring.

– Frida Kahlo

Særpræget

Jeg smiler. Er du fortvivlet?
spørger munden

Venus retrograd

Søde ven, så har du
jo netop ikke tilgivet

At skrive fiktion er helt indlysende en iterativ proces

– og derfor har jeg deaktiveret de foreløbigt fire ‘afsnit’ i Venus retrograd for at kunne gå tilbage og rette i teksten

Den klukkende ryg

Hvis jeg skulle nævne en virkelig ting
i dag, så er det

Hindbærhjerte

Der ligger et fugtigt, rødt hjerte
på kanten af vasken,
røde striber ned ad det hvide porcelæn
og en duft af hindbær,

Voldsommere

Du sidder i din stol og ser dine hænder åbne og lukke sig.

3 Slutningen

Min mailboks er fyldt med jobannoncer. Jeg læser nogle af dem og gemmer et par stykker,