Med lukkede øjne
læner den seende og den sete sig ind i hinanden
et sted, hvor små børn synger på gyngerne
i parken overfor, mens en eller anden fingerspiller
en snerrende flamenco længere borte;
er det sved på din pande,
eller havets salt på mine læber,
er det for tidligt eller for sent
til glasset, jeg søgende løfter mod dine cirka der,
hvor din mund er i dit ansigt
over din matte krop stablet i puder –
arh, hvorfor bekymre sig om tiden, det er nu
eller aldrig, det er tunge, røde dråber
af den slags, du holder så meget af, det er alt
hvad jeg tør byde dig, men
så mærker jeg glasset forsvinde, en finger
på min pande, to hænder
trækker mig ned – kan jeg ligge roligt der,
kan jeg ligge helt roligt der
med dine arme slået omkring mig
og høre dit hjertes hammer i mit bryst med øret
fuldt af krusede hår, når kroppen damper af varme,
når nerverne opløses i ilinger, når kødet falder
fra benene, når benene bliver væk
og der kun er én tilbage.

 

 

 

 

Reklamer