Eksil 7

Jeg er begyndt at skrive med en fyr fra Århus.

Eksil 6

Verden er fuld af svar. Kunsten er at stille de rigtige spørgsmål og få dem matchet med de rigtige svar.

Eksil 5

Jeg er træt, tæt på udmattet. Jeg burde ligge i min seng og sove. Jeg er så træt, at jeg ikke kan tænke. Det er måske det, der skal til. At lade være med at tænke over det, jeg skriver.

Eksil 4

Jeg står i en skov og ved, at noget er forandret.

Eksil 3

Jeg har set det. Igen. Jeg er ved at gro fast

Eksil 2

Min ensomhed lader sig kun gradvist præcisere.

Eksil 1

Vi er den eneste del af det skabte, som ved, hvad det vil sige at leve i eksil.

Voldsommere

Du sidder i din stol og ser dine hænder åbne og lukke sig.

3 Slutningen

Min mailboks er fyldt med jobannoncer. Jeg læser nogle af dem og gemmer et par stykker,

2 Stranden

Jeg skrår over torvet og finder bilnøglen i lommen.

1 Biblioteket

Biblioteket er gammelt og dårligt oplyst. Jeg går rundt på må og få,

Voldsommere

Vi sidder en lille flok
på et værtshus og hygger,

Natligt drab

I går nat vågnede jeg gispende

Animus og Selvet

Drøm på Frederiksberg natten til d. 2. august 2016:

En tidligere kollega henvender sig til mig for at spørge, om han og kæresten plus en ven kan overnatte i min lejlighed

Det stof drømme er skabt af

Drømme er skabt af det mærkeligste stof.

Individuation

Individuation er en dæmon, du ikke kan undslippe, når du først har betrådt dens domæne. Du ved, at du før eller siden bliver indhentet.

Dit smil | Kvinden der kendte dig, 4. og sidste del

Himlen er høj og klar efter at have været dækket af lave, grå skyer i flere uger.

Memento mori | Kvinden der kendte dig, 3. del

Det smuldrer. Jeg kender denne fornemmelse.

Brændende | Kvinden der kendte dig, 2. del

Solsortene hopper i ahorntræets grene,

Kvinden der kendte dig | 1. del

Dine hænder. Deres varsomhed.