You are currently browsing the category archive for the ‘kortprosa’ category.

Manden og jeg mødtes i går aftes. Læs resten af dette indlæg »

Reklamer

Jeg er begyndt at skrive med en fyr fra Århus. Læs resten af dette indlæg »

Verden er fuld af svar. Kunsten er at stille de rigtige spørgsmål og få dem matchet med de rigtige svar. Læs resten af dette indlæg »

Jeg er træt, tæt på udmattet. Jeg burde ligge i min seng og sove. Jeg er så træt, at jeg ikke kan tænke. Det er måske det, der skal til. At lade være med at tænke over det, jeg skriver. Læs resten af dette indlæg »

Jeg står i en skov og ved, at noget er forandret. Læs resten af dette indlæg »

Jeg har set det. Igen. Jeg er ved at gro fast Læs resten af dette indlæg »

Min ensomhed lader sig kun gradvist præcisere. Læs resten af dette indlæg »

Vi er den eneste del af det skabte, som ved, hvad det vil sige at leve i eksil. Læs resten af dette indlæg »

Du sidder i din stol og ser dine hænder åbne og lukke sig. Læs resten af dette indlæg »

Min mailboks er fyldt med jobannoncer. Jeg læser nogle af dem og gemmer et par stykker, Læs resten af dette indlæg »

Jeg skrår over torvet og finder bilnøglen i lommen. Læs resten af dette indlæg »

Biblioteket er gammelt og dårligt oplyst. Jeg går rundt på må og få, Læs resten af dette indlæg »

Vi sidder en lille flok
på et værtshus og hygger, Læs resten af dette indlæg »

I går nat vågnede jeg gispende Læs resten af dette indlæg »

Drøm på Frederiksberg natten til d. 2. august 2016:

En tidligere kollega henvender sig til mig for at spørge, om han og kæresten plus en ven kan overnatte i min lejlighed Læs resten af dette indlæg »

Drømme er skabt af det mærkeligste stof. Læs resten af dette indlæg »

Individuation er en dæmon, du ikke kan undslippe, når du først har betrådt dens domæne. Du ved, at du før eller siden bliver indhentet. Læs resten af dette indlæg »

Himlen er høj og klar efter at have været dækket af lave, grå skyer i flere uger. Læs resten af dette indlæg »

Det smuldrer. Jeg kender denne fornemmelse. Læs resten af dette indlæg »

Solsortene hopper i ahorntræets grene, Læs resten af dette indlæg »

***

We are masters of the unsaid words, but slaves of those we let slip out. - Winston Churchill

Seneste kommentarer

Jan Carsten Mieritz on Himmellegemer
Hans henrik on Hjem – en digtcyklu…

Kategorier

Den etiske fordring

Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej. - Knud Ejler Løgstrup

Tilmeld din e-mailadresse og modtag en e-mail når der er nye blogindlæg.

Slut dig til de 368, der følger denne blog