Vidnet og det sete

Jeg forventede mig noget og fik det ikke. Jeg fik ikke kærlighed. Jeg fik ikke dig.

Reklamer

Rekviem

”Den der og den der … og den …”
   Den lavmælte messen har stået på, siden han satte sig overfor hende kort efter Skanderborg. Han kigger ud ad vinduet. Måske er det fugle, han ser. Måske noget andet.

Dommedag: Søstre

Fra døråbningen er der udsigt til stranden og havet. Bølgernes rytmiske slag mod kysten kan svagt høres.

Venus retrograd

Lidenskab er broen, der fører dig fra smerte til forandring.

– Frida Kahlo

*** Huset

Lyset fylder de tømte rum.

Rosenbusk – drøm og tydning

Rosenbusk, drøm natten til d. 24. september 2017:

Jeg tager toget til København. Da det kører ind i byen, følger sporet bagsiden af en række karreer. Det er et smukt syn med alle vinduerne og antydningen af så mange forskellige liv.

At skrive fiktion er helt indlysende en iterativ proces

– og derfor har jeg deaktiveret de foreløbigt fire ‘afsnit’ i Venus retrograd for at kunne gå tilbage og rette i teksten

Voldsommere

Du sidder i din stol og ser dine hænder åbne og lukke sig.

Voldsommere

Vi sidder en lille flok
på et værtshus og hygger,

Natligt drab

I går nat vågnede jeg gispende

Animus og Selvet

Drøm på Frederiksberg natten til d. 2. august 2016:

En tidligere kollega henvender sig til mig for at spørge, om han og kæresten plus en ven kan overnatte i min lejlighed

Det stof drømme er skabt af

Drømme er skabt af det mærkeligste stof.

Individuation

Individuation er en dæmon, du ikke kan undslippe, når du først har betrådt dens domæne. Du ved, at du før eller siden bliver indhentet.

Flammeskrift

Tanken er fyldt op. Han køber også en kildevand i kiosken,

Dit smil | Kvinden der kendte dig, 4. og sidste del

Himlen er høj og klar efter at have været dækket af lave, grå skyer i flere uger.

Memento mori | Kvinden der kendte dig, 3. del

Det smuldrer. Jeg kender denne fornemmelse.

Brændende | Kvinden der kendte dig, 2. del

Solsortene hopper i ahorntræets grene,

Kvinden der kendte dig | 1. del

Dine hænder. Deres varsomhed.

I bøn bag sproget

Dyb indånding. Sådan begynder teksten.

Circus Amara

Granerne skyder forrevne silhuetter ind i himlen. Der er stjerneklart. Hun sidder i mørket og kigger ud, søvnløs og for rastløs til at læse eller skrive

Naiv

Du er håbløst naiv, havde han sagt.