You are currently browsing the category archive for the ‘prosa’ category.

Det regner i Pisa. Læs resten af dette indlæg »

I tomrummet husker hun pludselig sig selv som barn i klitterne. Læs resten af dette indlæg »

Siden en dag sidst i september for 13 år siden har der været en gåde i mit liv. Læs resten af dette indlæg »

En kvinde i nabogården snakker med sin hund, som var den et menneske. Læs resten af dette indlæg »

De sidste 3-4 år har jeg været stort set tavs på den skriftlige front. Jeg har lidt af skriveblokering. Jeg holdt op med at tro på mig selv og min evne til at formulere mig. Eller min ret. Læs resten af dette indlæg »

Slægtsforskning er nærmest ved et tilfælde kommet til at fylde en stor del af mit liv. Læs resten af dette indlæg »

Jeg vågner for åbent vindue. Kølige luftninger og stilhed. Jeg hænger sammen.
Læs resten af dette indlæg »

Vi var på en folkeskole, hvor vi var i gang med at forberede et stort arrangement, som jeg aldrig blev klar over arten af. Under forberedelserne opstod der en alvorlig situation, Læs resten af dette indlæg »

Vi var sammen med den største selvfølgelighed. Læs resten af dette indlæg »

Venus og Mars står ikke i jomfruens tegn i mit fødselshoroskop. De står i skorpionens tegn, hvad jeg har det langt bedre med. Læs resten af dette indlæg »

I know it’s a hard lesson to learn, but you cannot love yourself and love someone who hurts you at the same time. Please choose you.

– Stephanie Bennet-Henry

 

Læs resten af dette indlæg »

Jeg parkerer tæt ved hjørnet. En yngre mand haster forbi i krydset med sænket hoved og en lukket paraply halvt hævet som en lanse imod blæsten. Læs resten af dette indlæg »

Kære Jacob

Når jeg ikke svarede dig i går, var det fordi, jeg havde brug for at tænke over mit svar. Læs resten af dette indlæg »

Vinden skælver i sommerfuglebuskens blade. Jeg havde glemt at se den slags. Læs resten af dette indlæg »

Der har stået blanke pytter på gulvtæppet i mit soveværelse. Læs resten af dette indlæg »

Aldrig har noget været så svært at lade være med. Og nu ved jeg, at det heller aldrig kommer til at ske. Læs resten af dette indlæg »

Ingenting ved manden med hunden, der gik med pointene ved stævnet i går, vidnede om de hændelser, Læs resten af dette indlæg »

Min mor var medlem af Gyldendals og Samlerens Bogklub. Læs resten af dette indlæg »

I vinduet står der en pelargonie Læs resten af dette indlæg »

Skam kan være så giftig, at den ikke er til at rumme. Læs resten af dette indlæg »

***

I believe that – the evidence suggests that – the light, that you discover in your life, is proportionate to the amount of the darkness, that you’re willing to forthrightly confront, and that there’s no necessary upper limit to that.
 
– Jordan B. Peterson

Kategorier

Den etiske fordring

Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej. - Knud Ejler Løgstrup

Tilmeld din e-mailadresse og modtag en e-mail når der er nye blogindlæg.

Slut dig til de 65, der følger denne blog