Jeg drømte om dig i nat. Vi var på en læreanstalt og sad sammen med andre i et pauserum omkring et bord. Du lignede en, der havde fundet fred med sig selv; en jeg ikke kendte. Al min vrede forsvandt, mine forsøg på at overbevise dig om mit værd blev pinlige, for der var ingen at kæmpe med, ingen ild, ingen modstand. Da selskabet opløste sig og du gik, kunne jeg ikke afgøre, om jeg lige var blevet forladt igen eller sluppet fri.