Den groteske skam
oveni angsten,
når omstændighederne gør det tydeligt,
at du er nødt til at kaste håndklædet
igen, fordi det, du står i,
ligner noget, du har stået i før
og stadig ikke har lært at undgå;

men det er ikke sådan, det er:
Det er den usynlige ødelæggelse overalt,
hvor giftige mennesker
får lov til at have ansvar for andre
og de ansvarlige lukker øjnene for længe;
hvor nye med instinkterne i orden
vender i døren uden frygt
for konsekvenserne,
fordi alternativet er værre,
og andre går grædende hjem og i stykker.