De unge i annekset slåsser,
hun griner,
de snakker længe og indimellem er de stille
længe,
jeg behøver ikke at høre
hvad de snakker om,
for at vide det, deres mumlende stemmer er
en gammelkendt sang;
pigerne i nabogården flyttede,
trampolinen og kaninerne er væk,
deres solstemmer er væk,
deres far beskærer ikke længere frugttræer
på gebrokkent dansk
eller slår græs,
det gør andre mindre ihærdigt;
en stor hvalp gør, et barn græder kortvarigt,
de unge i annekset hører senere techno
med deres venner,
jeg lukker vinduerne
hårdt i for støj og for sval brise og fuglesang,
jeg er her stadig
dagen efter
under en grå himmel og spredt regn,
mine aners svar på
et spørgsmål, der ikke frivilligt lader sig tyde.