Det sker så langsomt, at jeg først ser det,
da det mere eller mindre er fuldbragt,
jeg ser mig selv blive kælling
før kvinde;
blive stærk, så jeg kan være omsorgsfuld
og blød
af alle mine kræfter, når det er påkrævet
og trodsigt tro, når det er det, der skal til,
jeg ser mig selv
se alting udefra og så mærker jeg tvivlen
et øjeblik, hele tiden,
og så ved jeg, at det er den, tvivlen,
der låner mig af sin styrke og sin erfaring
til at svømme
mod en kyst, jeg forløst ser synke i havet.