Forestillingen om højt belagt virkelighed slår sig før eller siden fordærvet på hverdagen. Så bliver du vred. Så holder du op med at være vred, for du indser, at vreden ingenting flytter. Den står bare i vejen, ligesom skuffelsen. Hverdagene vinder, hvis du ikke har andet end vrede og skuffelse at stå imod med. Så begynder du at lede efter noget med mere substans at stå imod med. Én ting efter den anden krakelerer i mødet med hverdagen. At være et godt, klogt, talentfuldt, stærkt, sundt menneske krakelerer i mødet med hverdagen. Så holder du op med at forsøge. Så er du dig selv: altid også uset, utilstrækkelig. Så omfavner du skammen. Så overvinder du hverdagens bortvendte blik, dens skridende grus i svingene og mega-surt tjente rugbrød.