Det regner på årets sidste dag,
en sendrægtig vølvestav risler
pigge og småsten
ud over baggårdenes inventar,
jeg har hentet mig selv
på den anden side af vantablack,
nu lægger jeg tøj sammen og tænker
de samme gamle tanker
og en ny,
jeg ved ikke, hvorfor
du skrev mig ind i en forbandelse
med din palperende skrift
og din knasende lussing,
jeg ved
at du har åbnet en bagdør ud af den.