Jeg går med en enhjørning under armen,
en dreng, der følges med sin mor, råber
så det runger mellem murene,
hans far svarer med samme lyd,
sådan råber de,
indtil drengen og moren når frem
gennem halvlyset,
jeg når hjem uden et ord, jeg når
frem uden en plan,
tiden er løbet fra planer,
nu står jeg i Odinsgade og bloter til Frej,
takker for fremdriften,
beder om forsoning
mellem manden og kvinden,
nu ryster jeg universet,
nu læser jeg teksten på en anden måde.