Der gror filigran i hjørnerne af lågen på lygten. Metallet skinner mat i lyset fra arkitektlampen, der peger sin kegle i modsat retning. Jeg sidder med fødderne på bordet og skriver på pc’en, mens jeg kigger på lygten. Jeg overvejer at formulere forrige sætning, så der ikke er så mange ’på’, men lader være. Jeg tænker på, at du er blevet single, at vi er blevet buttede. Og ældre. Du fråser i sprog. Sproget har punktum for punktum tømt mig for ord, indtil der ikke var mere at sige. På den gamle måde. Den gamle måde virker ikke længere. Det, der skal siges, kræver en ny måde. Jeg sætter lys i de to stager i lygten og tænder.