Det store billedtæppe
er fyldt med døde felter, tom trend
hvor der kunne have været
mere end groft slid
på tilliden, barmhjertigheden
og et halvt livs fravristede
potente bevægelser, bogudgivelser
måske, måske endda kærlighed,
ingen ved det;
selv nu, hvor der er en grund,
er det ikke nogens skyld,
det er nogens diskrete sygdom,
der efterlader dig med ingen steder
at gå hen med din beske vrede,
dine kramper
og din rå, raspende, knirkende sorg.