Vi forestiller at være voksne,
vi nævner byer i Jylland og tidspunkter
på døgnet
i vores digte, vi kommer omkring,
ser halmtag styre regnens torpedoer
ind på række
og bladkioskens skilt lyse druknet gult
et sted på Gefions Sjælland,
vi kommer til kort
og godt med fingerfærdige ordspil,
mens årstiden drysser fra vores skuldre
mere skælvende end senest,
der er høst i udsigt,
der er stillestående luft
mellem kinderne
og et spørgsmål med ukendt udløbsdato.