Sensual Awakening, 8/7 2021, Trommerejse v/Rands Fjord

Vi guides fra en cirkel af vore formødre omkring et bål ned gennem jorden til en cirkel i en grotte, hvor vi modtages af en ældgammel formoder. Min ældgamle formoder har et mørkt uldsjal over hovedet. Hun er lille, rynket, varm og vis. Jeg går ind i bålet, der er omkranset af mine formødre. Jeg lader mig opløse og stige til vejrs, op gennem rødder, muld og græs, op til jordens overflade og videre op i himlen, hvor jeg modtages af mine formødre, både nogen jeg kender og andre, jeg ikke kender. Jeg inviteres ind i kredsen omkring bålet. Vi holder hinanden om skuldrene, mens vi langsomt danser omkring bålet. Det er intenst og intimt, vi er dybt forbundne. Så guides vi til at se de lidelser, vi og vores formødre har gennemlevet, som hver for sig har bidraget til den strøm af lidelse, vi selv er genstand for. Jeg ser forskellige hændelser, vold og spædbarnsdød med mere, men ikke på tæt hold, jeg oplever det mere som noget, der passerer hurtigt forbi, indtil jeg standses med ordet Betlehem. Jeg er Maria Magdalene, der tortureres. Det er næsten ikke til at holde ud – så er der en stemme i mig, der siger: ”Hold nu, det er jo psykotisk, du kan ikke være Maria Magdalene.” Jeg stryges med fjer og ord, det sætter en forløsning i gang, kroppen græder. Vi guides til at modtage visdom og svar fra vore formødre. Jeg oplever en kugle af gyldent lys i mit hjerte, som gradvist udvider sig og til sidst bliver så stor, at jeg ikke fornemmer afslutningen på den. Jeg mærker mit rodchakra hele og farven være tæt og smukt pulserende rød. Det udvider sig, men slet ikke til samme omfang som kuglen i brystet. Jeg oplever herefter pinealcakraet pulsere i indigo. Så skal vi ned gennem jorden igen og mødes med vores ældgamle formødre. De har en gave til os. Da jeg møder min ældgamle formoder igen, gnistrer hendes øjne med en næsten faretruende stor dybde på en måde, som jeg ikke så i første omgang. Hun giver mig en enkel guldring. Så rejser vi op gennem jorden igen og lander på madrasserne, hvor vi er.

Det var en usædvanligt dyb og bevægende oplevelse. Jeg er ikke sikker på, at jeg har kronologien i orden, men i min beskrivelse kommer jeg omkring alle de ting, jeg – husker at jeg – oplevede.

Jeg kan forholde mig til Maria Magdalene som en symbolsk figur blandt mine formødre; et mønster, vi har fulgt gennem generationer. Jeg må undersøge, hvad hun står for. Ringen ved jeg ikke, hvad jeg skal tænke om. Jeg var først tilbøjelig til at afvise den, for hvilken magi har en ring, en ting af guld? Så kom jeg i tanke om den gyldne kugle i brystet. Der må være en sammenhæng. På et tidspunkt vil den nok vise sig for mig.