Det var det, der skete:
Jeg blev bange
for Manden, for dig, for det
du repræsenterer,
fremdriften, viljen,
originaliteten og
selvsikkerheden, alt
hvad det maskuline står for,
ikke mindst vreden
og dominansen,
blev jeg til sidst bange for
i mig selv,
hvor vovede jeg
at være mig, at mene
noget helt andet, at
tale det bestående imod?
Jeg så det ikke, jeg ser det nu.