Pludselig skal du dø,
pludselig ser du det,
men du har endnu ikke levet,
ikke virkelig elsket,
du har ikke virkelig skabt
noget, det blev ikke
til det, du ville, kroppen
satte sig på tværs, eller
finmekanikken
rustede, hjertet slog skævt,
tarmene slog knuder,
nu får du resten af livet
til at vænne dig til tanken
om at blive usynlig
igen, blive et med alt,
blive ingenting,
som før du trådte ind på scenen.