Selman Marrakech

Der står en hvid hest i patioen
på Selman Marrakech,
den løfter et ben, vi forstår,
at den hører til,
på samme måde som soten
hører til Vesterbygdens gårde,
hvor den plukker liv,
som gederne plukker græs og
alting hører til alle
på samme måde som luften
ikke skelner
mellem
vejrtrækningernes ejere
hverken nu eller i al fortid, mens
ikke alle hører til
på hestens hotel eller
Vesterbygdens smittede gårde
tilhører hotellet og gårdene alle.