Fassbinder sagde det,
jeg siger det ikke,
jeg siger, at skam kidnapper sjæle
og i tomrummet opstår angsten,
jeg siger, at skam fryser liv
for at beskytte dig
mod at se din egen andel
i den fornedrelse
du uafvidende selv inviterede til
– og selv ikke din forståelse af,
at invitationen
var et afkast af omstændigheder
du ikke kunne løfte dig over og
ikke længere kæmpe mod,
fritager dig for fortærende skyld
over den tillid
du engang var så stolt af, over
den tro på at nogen ville elske dig,
hvis du ofrede dig selv,
”Kærlighed
er noget, du gør dig fortjent til,”
du gik all-in, da du gav op.