Kl. er 3:08, jeg drikker gin og tonic,
der er ikke andet at gøre,
der er dæmring og endeløst forår forude,
der er sat grænser med rædslen stikkende i nakken
overfor autoriteter
med dagsordner og forrykt blinde pletter,
det er ikke modigt, det er instinktivt,
det er i sidste øjeblik,
det er det ensomste sted i verden,
og et sted lurer kærligheden,
jeg skal bare gå de skridt ind i det uvisse,
vriste angstens forvredne maske af ansigtet,
slå en skoggerlatter op,
hæst hviske: Så I troede, at vilde sjæle kan tæmmes?