Ikke en dag bliver til aften
og fravær, uden at jeg undrer mig
over din betydning;
var det chokket over dine hårde ord
midt i min hengivenhed
og afvisningens smældende deja-vu,
et punktum i en livslang serie,
eller var det
min sjæl, der genkendte din
efter flere århundreders adskillelse?

Gør det nogen forskel at vide det?
Dengang skiltes vi også i smerte.

I dette liv
skal jeg lære ikke at dø uden dig;
skal jeg lære at fastholde
tilliden til min egen stemmes værdi.

Ruderne er snavsede, vinduet åbent.
Der er så stille.
Hjertet lytter mellem linjerne.