Venus og Mars står ikke i jomfruens tegn i mit fødselshoroskop. De står i skorpionens tegn, hvad jeg har det langt bedre med. Derimod står Pluto og Uranus i jomfruens tegn. Jeg havde glemt det. Måske et udtryk for, at jeg længe har været adskilt fra min essens. Jeg har glemt meget om mig selv.

Som min astrologkyndige ven skrev tilbage, da jeg klynkede over min skæbne:

Enig i at Mars og Venus i Jomfruens tegn nok ikke er den bedste position for disse to holdspillere, som jo udtrykker passion og affektion … heldigvis står de på dit hold også i Skorpionens tegn … og det er noget helt andet: dyb passion og indlevelse, et meget inciterende skær af mystik og dybde. Det er både heks og engel, Mata Hari og Jeanne D’arc. Og sikkert også de dybe indre konflikter og opgør, som altid følger Skorpionens tegn. Det er for intet Pluto/Hades domæne og dybt interessant (du kan næste høre min begejstring, men indrømmet. det er heller ikke nogen let placering, men et potentiale uden sammenligning for indre udvikling). Man fristes til at være glad for den fine afbalancerende virkning fra din holdfører Solen, fint placeret i det velovervejede, eftertænksomme og etiske Vægt tegn.

Det er så længe siden, jeg har tillagt mit horoskop nogen nævneværdig betydning, at jeg har glemt, hvor Mars og Venus stod. Symbolerne for jomfruens og skorpionens tegn minder om hinanden, derfor tog jeg fejl.

Flere ting vedrørende horoskopet dæmrer, mens jeg gradvist finder fokus. Det skal hentes i fjerne mentale arkiver, hvor jeg ikke har haft min gang længe; i arkiverne for undren, begejstring, spiritualitet og skabelse. Jeg har som sommerfuglelarven været under opløsning og forvandling. Jeg har befundet mig i en puppe uden adgang til verden og mig selv, fordi mig selv ikke længere havde nogen fast form. Det har været ekstremt angstfuldt.

Hvis ikke Mars og Venus står i jomfruens tegn, så gør Pluto/Hades og Uranus til gengæld. Pluto står for genfødsel, transformation og afvikling af skæbne. Skæbne kan være nedarvede forhold i slægten, som vi uforskyldt og – sådan føles det – uretfærdigt stilles til ansvar for (at hele). Transformation og genfødsel handler om at se egne skygger i øjnene og skabe den nødvendige livsforandring. De skygger, der afsløres, hander ikke nødvendigis kun om at indse, at jeg er et røvhul over for andre. Mit skyggearbejde kan også bestå i at indse, at jeg er et røvhul overfor mig selv, når jeg ikke i tilstrækkelig grad siger fra og sætter grænser. Uranus varetager parforhold, nære relationer og karma. Til forskel fra skæbne er karma vores helt egen fortjeneste i kraft af synder eller undladesessynder på vores CV.

Da jeg spurgte min ven fra før, om Pluto netop er gået ud af transit, svarede han, at den har været i transit til Merkur siden begyndelsen af 2017 og til nu, hvor den netop er gået ud af transit. Merkur har med kommunikation, formidling, værdier og mellemmenneskelige relationer at gøre, men ikke nære forhold. Jeg har i de forløbne tre år været udfordret på mine værdier under stadigt mere belastende forhold på min arbejdsplads. Det kulminerede i 2019. Min ven har sendt et screenshot over perioden.

I begyndelsen af 2019 var Pluto/Merkur-spændingen midlertidigt afløst af en Saturn/Merkur-spænding. Hvor Pluto har med skæbne og genfødsel at gøre, drejer Saturn sig om karma, modgang. og modning gennem modgang.

I det tidsrum skrev jeg noget, der satte ild i nogle af mine nære relationer. Det handlede om gamle traumer, som jeg forsøgte at forløse gennem skrift i form af fiktion – eller det, der skulle være læst som fiktion. I stedet gjorde jeg nogen ondt, som ikke havde ønske om at forholde sig til min smerte og min historie (måske fordi det ville forstyrre deres syn på en, de elsker). Selv befandt jeg mig i en mærkelig overfølsom/overkritisk tilstand uden virkelig kontakt med mine omgielser. Jeg var en overgang så belastet af at være i dyb krise både privat og på job, at jeg var selvmordstruet. Men selvom mennesker, jeg elsker, og mennesker på mit job vækkede en følelse i mig af at være uden betydning og værdiløs, kunne jeg ikke tage mit eget liv. Det ville skabe unødvendig skyld. Jeg kunne ikke holde ud at leve, men noget i mig valgte alligevel at leve, og nu bevæger tingene sig i en lysere retning. 

Dramaet er slut. Jeg tror, at det, jeg i Uaspekteret Mars ser som en tendens hos mig selv til at være kritisk, nærmere er et udtryk for transitterne de seneste tre år. Det var en følge af processering og afvikling af gammelt lort.

Jeg var kritisk som yngre. Det var jeg, fordi jeg havde grund til det. Jeg lærte mig selv at lade være, fordi jeg fik at vide, at jeg var aggressiv og primitiv, når jeg tillod mig at give udtryk for frustration. Jeg lod mig blive svag, for jeg ville gerne elskes og anerkendes. I dag har jeg forstået, at det er den måde, stærke kvinder mødes på, når – især – mænd føler sig ramt i farten.