Jeg ved det ikke, eller: Dét ved jeg ikke.
Det jeg ved er, at jeg har dine digte
i min taske, når jeg går
og når jeg ligger i den seng,
jeg låner,
mens krybekælderen under min lejlighed
bliver fyldt med beton, der skal tørre,
ligger de ved siden af min hovedpude,
og indimellem er jeg nødt til at læse dem.
Men jeg ved ikke
dét. Jeg ved, at når jeg dør, vil det være til
lyden af dig i nervernes spruttende krøluld.