Aldrig har noget været så svært at lade være med. Og nu ved jeg, at det heller aldrig kommer til at ske. Måske er det fordi, vi er to om det. Du vil ikke, og jeg vil ikke, men det er ikke noget, vi bliver spurgt om.

*

Forleden faldt jeg over en artikel på sundhed.dk om generaliseret angst. Jeg læste artiklen og tænkte, Det var satans! Jeg kunne med sikkerhed sætte flueben ved fire ud af de seks punkter (ved visse flere flueben), artiklen angiver som årsag til, at nogle mennesker udvikler generaliseret angst*:

  • Mistede en af dine forældre, da du var meget ung
    • Jeg mistede min far ved mine forældres skilsmisse, da jeg var 2. Min mor døde, da jeg var 13.
  • Var udsat for grov vanrøgt eller incest som ung
    • Ikke incest. Har jeg da lov at tro.
    • Jeg ved ikke, om det var i grov grad, men jeg var udsat for omsorgssvigt. I en anden artikel på sundhed.dk, Børnemishandling, diagnostik**, fandt jeg under afsnittet Vanrøgt og omsorgssvigt denne beskrivelse under ét af fire punkter. Af de fire punkter var der ikke noget i beskrivelsen af dette punkt, som ikke var tilfældet, da jeg var barn:
      • Emotionel omsorgssvigt. Indebærer fravær af kærlighed, sikkerhed, hengivenhed, emotionel støtte eller psykologisk hjælp, når det behøves. At børn observerer vold i partnerforhold opfattes også som en form for omsorgssvigt.
    • Som 13-årig blev jeg taget analt af en fyr, jeg var forelsket i. Jeg lod mig bruge for at få hans opmærksomhed og anerkendelse, og han brugte mig. Bagefter var han ligeglad med mig.
  • Har oplevet stressende hændelser. Det kan være skilsmisse, sygdom eller død af en nærtstående person
    • Jeg er aldrig kommet mig over min eksmands svigt – han tændte fx på at se mig blive taget af andre mænd; det rev tæppet væk under mit hårdt tilkæmpede selvværd – og hans adfærd i forbindelse med vores separation i 2007. Det har sat sig i mig både fysisk og psykisk.
    • Jeg lider i dag af træthed, IBS og anale kramper.
  • Er blevet fyret fra dit job
    • Det kan måske undre. Selvom jeg er følsom, er jeg velfungerende og dygtig til mit arbejde.
  • I en lang periode har daglige problemer i form af stress eller mobning på arbejdet
    • Jeg blev mobbet som barn i skolen. Formodentlig et nemt offer pga. min mors omsorgssvigt.
    • Da børnene var små, arbejdede min eksmand 3 år i København. Han var hjemme 3 dage om ugen. Jeg sov længe med en kniv under puden, når han var væk, fordi jeg var skrækslagen over at være alene ude på landet med ansvar for 3 små børn og i begyndelsen uden kørekort.
    • Efter separationen i 2007, og et kort, ødelæggende SM-forhold, blev jeg igen mødt med den ligegyldighed, jeg frygter at blive mødt med (men har søgt pga. prægning), af en digter, jeg helt forrykt havde forelsket mig i. Jeg gik i stykker og holdt op med at spise. Når jeg ikke arbejdede på kølelager, lå jeg krummet sammen på min seng og skreg stumt ud i rummet.
    • 2019 begyndte med, at mine døtre blev vrede på mig og afviste mig, fordi jeg (naivt) forsøgte at forklare dem, hvorfor jeg har det, som jeg har det i dag. I februar begyndte jeg i en ny afdeling med et stærkt udfordrende psykisk arbejdsmiljø og generelt stressende arbejdsbetingelser. Nu, hvor krisen letter, er mit soveværelse blevet ramt af oversvømmelse, og jeg skal genhuses.
  • Overlever en større ulykke eller anden voldsom hændelse
    • Som niårig faldt jeg ned fra et spær. Jeg landede på ryggen og knuste noget af en knogle på halebenet. Jeg turde ikke fortæller min mor det. Måske er det årsagen til, at jeg i dag har et skævhed nederst på ryggen. Jeg faldt også baglæns af en gynge og slog hovedet i fliserne. Jeg har været ved at drukne og blev reddet af en tysker. Det turde jeg heller ikke fortælle min mor. Min morfar kørte galt med min storebror og mig en vinter, da han kørte mig hjem fra ferie. Der skete os ikke noget, men det rystede os. Da jeg var i 3. måned med den første, boede jeg stadig alene. En aften blev jeg grebet bagfra af en fyr, da jeg var på vej hjem fra bytur (uden alkohol). Det lykkedes mig at få ham til at følge mig hjem. Vi snakkede udenfor på trappen i flere timer, indtil han gik. Min eksmand og daværende kæreste troede mig ikke, da jeg fortalte ham det.

Som om det kan komme som en overraskelse for mig, at jeg har lidt af angst hele mit liv. Men det gjorde det, og jeg tror, det er fordi, jeg har været bange – angst – for at indrømme det overfor mig selv og andre. Jeg blev mobbet som barn og kunne ikke bede om hjælp. Det bidrog til min frygt for at vise min følsomhed. Jeg har siden forsøgt at skjule angsten. Jeg har nok erkendt den i glimt, men det var for skræmmende at konfrontere mig selv med, at jeg muligvis lider af angst i invaliderende grad. Enten det, eller også er det en ekstrem stædighed, der har tvunget mig til at fungere på trods af en næsten ubærlig angst. Jeg ville ikke give op. – Det, der åbenbarede sig for mig i artiklen, var, at der er flere gode – nej, frygtelige – grunde til den angst, jeg oplever. Min angst giver pludselig fuldstændig mening, og det er den mening, jeg har ledt efter hele mit liv. Jeg har frygtet, at der var noget helt galt med mig, men jeg har reageret helt normalt.

Der er en form for ironi i, at jeg… at du og jeg først bliver stærke, når vi tør stå ved hver vores skrøbelighed.

>><><<

* Kilde: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/psyke/sygdomme/angsttilstande/generaliseret-angst-aarsager/:

** Kilde: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/boern/sygdomme/socialpaediatri/boernemishandling-diagnostik/