Sårbarhed er ikke et spørgsmål om at vinde eller tabe, det handler om at turde stille op og blive set, når vi ikke har nogen kontrol over resultatet. Sårbarhed er ikke svaghed, det er det største mål for mod, vi har.

– Brené Brown

 

Tør jeg være sårbar? Tør jeg blive ved med at sætte grænser og stå fast på mine værdier, når jeg befinder mig i et miljø, der øjensynligt arbejder efter andre værdier end mine, og jeg derfor må anse mine værdier for at være forkerte? Kan jeg fastholde troen på mig selv og mit eget værd under de omstændigheder? Skal jeg, eller skal jeg finde et andet miljø, hvor jeg vil blive værdsat for det, jeg kan og står for som menneske?

Jeg har ferie og kan ikke bekæmpe den tilstand af stress, jeg befinder mig i. Det er bestemt ikke godt. Der er ikke grund til at gå i detaljer med hensyn til årsagen. Mit ærinde er ikke at hænge nogen ud. Det, der er vigtigt, er, hvordan jeg standser ulykken og kommer videre med mit liv. Jeg er bekymret for mig selv. Stress kan være livsvarigt ødelæggende, og der er ikke andre end mig til at tage ansvaret for mit psykiske helbred.

Siden jeg var barn, har jeg været bange for at give udtryk for mine behov og grænser. Jeg lærte som lille, at jeg ikke har ret til at blive hørt og taget hensyn til, og at jeg burde skamme mig over at være til besvær. Det er formentlig også grunden til, at jeg som ung fandt en mand med denne indstilling. I mange år undertrykte jeg derfor mine egne behov. Når jeg ikke gjorde, blev jeg belært af mine omgivelser om, at jeg var egoistisk.

Nu er jeg på grund af uacceptable omstændigheder tvunget til at tage konfrontationen og fastholde min ret til at sætte grænser og få vigtige behov tilgodeset. Og tage konsekvensen hvis det ikke lykkes. Min psykiske overlevelse og sundhed afhænger af det. Det er blevet uden betydning, hvad andre tænker. Jeg er nødt til at lytte til det, min krop og psyke fortæller mig. Set fra helikopterperspektiv har jeg projiceret det selvhad, jeg udviklede i min barndom, ud på omgivelser, som i en stor del af mit liv har bekræftet mig i mit selvhad. Efterhånden som jeg blev stærkere, tiltrak jeg mennesker, som viste mig andre og sundere måder at være i verden på. Jeg begyndte at tro på mig selv. Nu har jeg – hvis jeg skal tro på Jungs teori om, at vi projicerer indre, ubevidste konflikter ud i vores omgivelser – tiltrukket den afgørende konfrontation, som skulle vise, om jeg har styrke til at fastholde min ret til at blive taget alvorligt, når jeg er oppe imod stærke autoriteter.

Det er først nu, hvor jeg tvinges til konfrontation, at jeg ser, hvad det er, konflikten repræsenterer i mig. Et selvhad over at have følelser og behov, som mine omgivelser ikke synes at se nogen rimelighed i – måske fordi de ikke selv er i kontakt med deres følelser og behov. Den der oplevelse af både at være for meget og forkert – og på trods af det kunne tage mig selv så alvorligt, at jeg kan stå op for det, jeg er, og forsvare det. For jeg er ikke for meget. Jeg er i kontakt med mine følelser, modsat hvad mange andre i dette samfund er.

Tør jeg være sårbar? Tør jeg tage ansvar for mine følelser og behov? Tør jeg være åben om det, der foregår i mit liv? Tør jeg omfavne sårbarheden i en mand? Tør jeg lade ham se min? Engang så jeg sårbarhed som et udtryk for skrøbelighed. Den sårbare var gjort sårbar som en følge af omstændigheder. Ikke som et valg. I dag ser jeg sårbarheden som et valg, vi tager. Et valg jeg har taget langt oftere, end jeg har været klar over. Når Brené Brown siger, at sårbarhed ikke er et spørgsmål om at vinde eller tabe, ser jeg en indre konflikt. Selvom jeg skulle tabe slaget, har jeg allerede vundet kampen, for jeg har hele tiden holdt fast i mig selv. Også selvom det har været ekstremt grænseoverskridende og angstprovokerende at sige min chef imod. Jeg har gennem mit liv budt mig selv at bære det ubærlige, fordi jeg ikke anså mig selv for at have ret til mere. Alt hvad jeg ønsker for mig selv, inden jeg slipper dette liv, er, at jeg vil nå at opleve kærligheden sammen med en mand og at jeg kommer i kontakt med min kreativitet igen. Men det er også rigtig meget.

Reklamer