Da hun var barn, voksede der
stokroser i smøgen
mellem rækkehusenes haver, enkle
hvide, rosa, sorte og mørkerøde,
hun så dem for sig, i flere år
samlede hun frø fra stokroser
i alle mulige farver og former,
da hun havde nok, såede hun dem
og satte kimplanterne
i et lille markeret felt i køkkenhaven.
Han havde ikke set det, sagde han,
da han kom ind efter at have fræset.

 

 

 

Reklamer