Jeg kaster håndtegn
med strittende lille-/pege- og tommelfinger
ligesom de kølige rappere
i musikvideoerne,
der ikke ved, hvad de staver til på døvsk.

Nej. Det er løgn. Jeg ville ønske, jeg gjorde,
i virkeligheden
kaster jeg kun skyggen af mig selv
ind i et endnu større mørke,
hvor du skriver romaner på væggene
og elsker andre kvinder.

Jeg har endnu ikke fundet svaret på
den gåde, du har stillet mig. Ikke dig som dig,
men dig som Manden,
der læner sig ud af min allerdybeste skygge.
Det er som om, jeg kan høre dig hviske:
Lidt mere røntgensyn, lidt mere ensom, så
er du omsider adskilt og ét med alt.

Reklamer