Han sad med korslagte ben, hun lå med hovedet på en pude i hans skød. Hun kunne høre det summe af insekter. Fuglene sang i skoven lige overfor. Klare, enkle triller nåede hende gennem den åbne bagsmæk. Bilen duvede let. Hun mærkede kolde fingre stryge langs indersiden af sine lår. Hun lukkede øjnene bag blindfolden. Hun sukkede og husker ikke, hvad der skete, kun at det skete, at det måtte være sket, men ikke hvordan. Hun husker, at hun havde tænkt, at nu gjorde de noget sammen, som han virkelig havde ønsket sig i al den tid, de havde kendt hinanden. Noget han havde afholdt sig fra at betro hende, indtil hendes gæld til ham havde vokset sig så stor, at hun ikke ville kunne afslå, og ikke mindst indtil hendes sult efter at blive elsket eller i det mindste blive begæret havde overvundet hendes vilje eller grænser eller… men det er selvfølgelig en efterrationalisering.

Hun husker, at hun længe inden da var begyndt at tvivle på sin egen dømmekraft.

Reklamer