I efterspillet, hvor kroppen, der er sindets spejl, også begynder at hele – uagtet at jeg selv bidrog aktivt til min lemlæstelse, for nu ved jeg, at min overgivelse var enden på en udmattelseskrig, jeg ikke kunne vinde –, ser jeg et hav.

I havet flyder ligene af de monstre, jeg har besejret. Jeg er den druknende, der gispende er nået i land, og nu vil kun få have erfaringen til at kunne sætte sig ind i det, jeg ved om verden.

Som overlever tiltrækker og frastøder jeg med hvert skællede ar, men selv søger jeg stadigvæk manden, der matcher mig.

#februaryfiction

#februaryfiction2019

Reklamer