Der behøver ikke være nogen grund,
digtet er sproget
der bevæger sig selv,
skratter lidt i skorstenen og hoster,
mens tilværelsen rinder overalt,
i det mindste i de haner der virker,
og tørrer ud,
der hvor hanerne galer
over verdens lemlæstede territorier.

*

Måden vi ikke ser hinanden på,
måden vi alligevel tillader os
at gætte eller
udtrykke et intimt kendskab
til det, der
bevæger sig bag øjnenes spejl.

**

Jeg har mistet troen på vores evne til at se igennem de illusioner, vi genererer for os selv og andre, og skal genopfinde mig selv fra et andet sted. I dag har jeg tvunget mig selv til at skrive digte. Et sted skal jeg begynde.

Reklamer