Fra døråbningen er der udsigt til stranden og havet. Bølgernes rytmiske slag mod kysten kan svagt høres. Græsset er tørt, lyset er blændende, det er middag. Musikken begynder. En vemodig, instrumental melodi. Kameraet panorerer fra døråbningen indvendigt langs med udestuens ubrudte række af hvide, sprossede ruder tværs over den lyse trævæg med vinduet hen til døren, der fører ind i stuen, hvor to kvinder sidder overfor hinanden i en sofa. Den ene taler uafbrudt, den anden er tavs. Den tavse ser fra tid til anden ud på havet. Den ene er fed, den anden ikke. Musikken dæmpes. Man kan høre den fede tale med indtrængende stemme om incest og dybe barndomstraumer. Musikken tager til i styrke og drukner lydene i rummet. Klip.

Den slanke kvinde bevæger sig fra havet i retning af kameraet, som nu filmer fra en placering i åbningen i den lave hybenhæk, der afgrænser den svagt skrånende sommerhusgrund fra stranden. Herefter bevæger kameraet sig i lige linje mod kvinden. Det passerer tæt forbi hendes let blafrende, blomstrede chiffonkjole ned til stranden, hvor det følger bunden, indtil det er under vand. Musikken begynder igen. Samme melodi og lyden af et hjerteslag, der tiltager i styrke. Så trækker kameraet sig tilbage fra havet, hvor det panorerer langs havoverfladen, mens det stiger, og henover stranden tilbage i retning af kvinden. Kameraet passerer hende og bevæger sig ind i sommerhuset, hvor den fede kvinde stadig sidder i sofaen. Hun sidder tavs og med opspærrede øjne. Der er sorte striber på hendes kinder. Kameraet panorerer hurtigt til siden, hvor det opfanger halen af en slange på vej ud i udestuen, der nu ligger badet i lys og varme. Der står en kuffert klar på trappestenen ind til udestuen. Kameraet zoomer ind på kvinden, der nærmer sig. Musikken fader. Klip.

Der er sort skærm. Hjertelyden høres tydeligt, indtil den standser brat.

 

 

 

 

Reklamer