En vanvittig skønhed i vindueskarmen
lyser om kap med sneen derude
fylder en mand varer i bagagerummet
på en hvid bil og sætter af
fra Festlig februar,
et slogan klæbet op på ruderne
i en af gågadens butikker,
jeg sidder naglet til min skærm
ved mit skrivebord
på min stol med defekt gaspedal,
små fugle flyver
fra træ til træ tegnet grafisk
mod en blegt grå himmel, så lysende
grå som himlen,
da du åbenbarede dit dybeste sår i mig.

Du holder mit sår åbent
med alle tydelige tegn på fravær eller
hele det usete menneskes register
af ubegribelig adfærd,
mine forældre i én person, den afgrund
af ingenting jeg bar, så
det var nemt at ryste mig,
du kender det,
du holder mit sår åbent, så jeg kan se
det og hele det, imens jeg indædt
forfølger det andet, du holder du åbent:

 

Reklamer