En dronning samler dråber
i en flakon, hun samler dem på bare kviste,
på græs og på hvide blomster
og på meget tunge æbler,
en dronning dupper sig med dug, der dufter
af honning fra fuldmoden regn
efter lyse bygers regnbuer i alle tidens pytter,
den dybeste note
bærer duften af det sted, der ikke skal tørre,
en dronning vinker
til spejlbilledet af sig selv
i glasset over billedet på væggen,
i lågen til skabet med det sarte porcelæn
eller i skydedøren til terrassen,
en dronning lukker sine øjne
bag en hånd, hun lukker sine stikkende øjne
og jamrer skingert og sover alene, så
mange dronninger deler skæbne
eller skyggen af en lyserød hat i en kastevind.

Til Dronning J og Dronning M

 

 

 

 

Reklamer