Det er natten mellem lørdag og søndag, mere præcist 00:27. Jeg er forkølet og skriver med skærmen og gadelygten som eneste lyskilder, mens jeg fra tid til anden løfter blikket. Gadelygten oplyser de regndråber, der ikke er landet på et sugende underlag. De skinner på bilen, der står parkeret til venstre for vinduet, og på lågene til de affaldscontainere, der står lige ud for vinduet. Indimellem kører der en bil forbi.

Mit humør er ikke til at blive klog på. Det skifter mellem elendighed, ligegyldighed og dyb ro. Der er sat noget i gang. Jeg er ramt af en rystelse.

*

Klokken er 23:18. Jeg er forkølet, men jeg er også et forhold, der forholder sig til sig selv. Jeg har lyttet til Ole Fogh Kirkeby og Søren Kierkegaard i dag. Jeg har det bedre. Min krop har det bedre. Mit hoved er fyldt med tanker, mit hjerte er fyldt med savn. Det forhold må jeg se nærmere på i morgen. Nu er det sengetid.

 

 

 

 

 

Reklamer