Jeg er begyndt at skrive med en fyr fra Århus. Akademiker og lektor. Og spirituel. Og vægt. Han spurgte mig i går om mit stjernetegn og min ascendant. Det føles som en evighed siden, jeg tillagde de ting betydning. Men pludselig så jeg min situation i et andet lys. Jeg er også vægt. Jeg har løven i ascendanten. Det vil sige, at løven var på vej op i horisonten, da jeg blev født. Vægten er mit soltegn. Det domineres af Venus, mens Løven, domineret af Solen, er den, jeg viser udadtil. Vægtens grundlæggende behov for harmoni udfordres bestandigt af løvens trang til at være i centrum. Det er som at lide af personlighedsspaltning. Og måske gør jeg, for du er løve. Det er dig i mig, jeg kæmper med at integrere på en måde, så jeg kan holde mig selv ud.

Har jeg skrevet dette før? Det føles frisk og dog alligevel gammelkendt. Jeg har skrevet så meget om dig i de år, der er gået. Det meste har jeg gemt og glemt. Men skulle jeg engang finde ud af, at du har vægten i ascendanten, vil jeg slå en hysterisk latter op. Det er der nu ikke udsigt til. Der kunne være udsigt til at blive elsket af en, jeg kunne elske. Hvis ikke ham, så en anden. Og fordi der er udsigt til det, og jeg ønsker at være et ordentligt menneske i kærlighed, er det på tide at indstille mine henvendelser til dig. De får det til at se ud som om, jeg er uhelbredeligt forelsket i en, der ikke vil have mig. Dybest set udtrykker jeg længsel efter at blive forenet med mig selv. Vægten forsøger at forlige sig med løven. Du er under alle omstændigheder en del af mig i psykologisk forstand, så jeg kan roligt føre samtalen uden publikum. Og uden dig.

 

 

 

 

 

Reklamer