Jeg står i en skov og ved, at noget er forandret. Du befinder dig ikke længere fjernt fra mig som en drøm om det – af kulturen defineret som det maskuline – skabende i en kvinde, mig, som jeg ikke kunne forbinde mig med, fordi en ukendt sygdom langsomt tappede mig for kræfter. Du er i stedet i færd med at blive en del af mig, nu hvor jeg begynder at få kræfterne tilbage, fordi jeg har fundet årsagen til min sygdom og selv kan behandle den. Da symptomerne endelig drev mig til læge, var det eneste, min læge kunne tilbyde mig, et råd om varme sædebade imod kramperne i min endetarm. Kort efter mit seneste besøg hos hende faldt jeg over information, der kæder de symptomer, jeg kender fra mig selv, sammen til en tilstand med en årsag: Hvilende Epstein-Barr virus (EBV) aktiveret af længerevarende hormonel påvirkning. Jeg har identificeret den udløsende faktor til en periode, hvor min mand arbejdede i København. Jeg var alene med to små børn og gravid med vores yngste. Senere stress i forbindelse med universitetsstudier har kun medvirket til at forværret tilstanden, som eskalerede efter skilsmisse og siden blev næret af hormoner i overgangsalderen.

Tinnitus, sviende øjne, brændende tunge, migræne, kramper i endetarmen, brændende, hævede kønsdele, prikken i ben, fødder og arme, (lette) smerter i højre albueled, forstoppelse, udmattelse og omtågethed. IBS og andre tilstande, fx ME og sklerose, skyldes med Anthony Williams ord EBV. Jeg tror selv, at også let psykose kan være symptom. Da jeg konsulterede min læge, var det især på grund af forstoppelse. Jeg fik, efter et forsøg på lægge om til Low FODMAP-diæt, diagnosen IBS-C, irritabel tyktarm med forstoppelse.

Low FODMAP hjalp ikke på forstoppelsen. Jeg behandler i stedet min IBS (eller snarere EBV) med vegansk og gerne raw kost samt diverse kosttilskud. Jeg følger Anthony Williams kostvejledninger. Det virker. Jeg har ikke længere migræne og har – afhængigt af, hvor slavisk jeg følger diæten – ikke længere problemer med forstoppelse. Det virker, også selvom Anthony William, som kalder sig selv for den medicinske seer (Medical Medium) får sine informationer fra en angiveligt højt udviklet ånd. Min krop og min seksualitet er begyndt at vågne igen. Det føles uvant, næsten overvældende at være fyldt af en energi, der er så stærk, at den kan være svær at styre. Jeg oplever det som en rastløshed, det kræver et vedvarende fokus at give jordforbindelse og form.

Jeg står i en skov i en lysning, og foran mig deler stien sig, som den har gjort det mange gange før i mit liv.

*

Roneet Khadenkar hæver og sænker cigaren i sin flade hånd, som for at vurdere dens tyngde, så fører han den langsomt forbi sine vibrerende næsebor, mens han indsnuser duften. Derpå klipper han spidsen og lægger cigaren i askebægeret på det lille bord ved siden af whiskyglasset. Lænestolens velpolstrede, grønne læder giver efter, da han sætter sig med den bog, han netop har trukket ud af reolen. Ovids forvandlinger. Hvor var det nu, han var kommet til ..

Jeg snakkede om whisky med en fyr på facebook i går. Da han skrev, at han godt kunne tænke sig at synke tilbage i chesterfielden med en whisky og en havaneser, fik jeg en tydelig fornemmelse af hans oplevelse (og, ja, hans profil afslører, at det meget godt kunne være realiteten). Det inspirerede mig på en måde, jeg ikke kan huske at være blevet inspireret på i meget lang tid. Mens jeg var mest mærket af mine symptomer, trak jeg mig tilbage fra sociale sammenhænge. Jeg var for udmattet og for plaget til at have overskud til at omgås andre mennesker. Det betød, at jeg blev begrænset i min kontakt med virkeligheden og ikke mindst i min erfaring med andres virkelighed. Nu er jeg begyndt at interessere mig for at møde andre igen og bliver derved nemmere inspireret. Ikke kun på grund af større kontaktflade, men fordi min hjerne fungerer bedre.

Det er en skam, at jeg har brugt de seneste ti år – det er kun de værste af årene, jeg tæller med – på at blive tiltagende syg, når jeg kunne have brugt de år til at få mig en karriere. Men jeg tror ikke, tiden er spildt. Jeg har lært meget af de år, hvor jeg var afskåret fra fuld adgang til mine kreative kræfter. Jeg har lært noget om at lide – jeg kan sætte mig i andre lidendes sted – og om at være usynligt syg både for sig selv og andre. Jeg har lært noget om tilgivelse. Jeg har måttet tilgive mig selv for ikke at kunne se, hvor syg jeg var, og i tide have søgt den fornødne viden. Ikke hos lægerne, som endnu ikke kender alle implikationer af EBV. Men jeg er også stærk og har udholdt det, jeg ikke burde udholde, fordi jeg ikke kunne tillade mig selv at give op.

Jeg troede, jeg befandt mig i en kundaliniproces*. Jeg fandt mig i skræmmende symptomer, fordi de lignede symptomer, som andre i en kundaliniproces har beskrevet, og som man ikke gik til lægen med, fordi lægerne kun havde psykofarmaka at tilbyde imod den diagnose på psykose, man sandsynligvis ville få. Indtil jeg fik fordøjelsesproblemer. Jeg kendte på det tidspunkt ingen, der havde den slags kundalinisymptomer.

Jeg vil ikke afvise, at jeg er i en kundaliniproces. Eller at det meste af den vestlige eller måske hele jordens befolkning er i en kundaliniproces blandt andet påtvunget os af en virus – knapt 95 procent af i hvert fald den vestlige befolkning er inficeret med EBV –, der går i udbrud, når vi er udsat for stress eller hormonelle forandringer. Den tvinger os til at se ind i os selv efter kilder til ubalance og at se ud i verden efter metoder, der kan gøre os raske. Men jeg har ikke set min situation fra et kundaliniperspektiv længe. Jeg fokuserer på at afhjælpe mine symptomer med vegansk kost og diverse andre tiltag. I stedet for at stille mig magtesløs overfor invaliderende fysiske symptomer, påtager jeg mig ansvaret for at gøre noget ved dem. Det er i realiteten også det, processen går ud på. Den skal ophæve illusioner, det vil sige bevidstgøre vores falske forestillinger om virkeligheden, og gøre os parate til at tage ansvar for vores eget liv og udfolde vores fulde potentiale. Men jeg kan ikke se mig selv i meget af den snak om energier, åndelige hjælpere og tidligere liv, som er typisk for debatter om kundalini. Et enkelt forhold kunne indikere, at jeg er i en kundaliniproces. Efter det hold, jeg fik i ryggen – elastikken, der sprang –, har jeg været fyldt med energi. Det er som om en stor, gammel og undertrykt vrede er befriet. Elastikken sprang på højde med solar plexus, hvor centret for egoet, og blandt andet evnen til at manifestere sig i verden, er lokaliseret i det menneskelige energisystem.

Det må være nok om den del af mit eksil. Jeg havde ikke lyst til at berøre kundalini, men det var nødvendigt.

Jeg er ved at holde op med at ryge. Helt konkret lader jeg være. Det er ikke så enkelt, som det lyder. Jeg røg ikke særligt meget. Mellem 1 og 5-6 cigaretter om dagen. Det var tilsyneladende det, jeg havde brug for til at holde uroen i ave. Lige nu sidder jeg og tænker over, hvordan en samtale om mit rygestop kunne forløbe.

– Jeg er ved at holde op med at ryge.
– Nå? Hvordan går det med det?
– Jeg forsøger at bekæmpe rastløsheden ved at masturbere og hækle tasker af gamle dynebetræk.

Den grad af ærlighed ville ikke fungere i en samtale i virkeligheden. I hvert fald ikke en vellykket samtale – afhængigt, selvfølgelig, af hvem der er til stede. Jeg kan sagtens forestille mig dem, der ville finde præcis sådan en samtale og fortsættelsen af den suverænt vellykket.

Men den fungerer på skrift. Ærligheden. For på skrift kan du være ærlig by proxy ved at lade fiktive personer udleve din ærlighed og opføre sig grinagtigt og pinligt, uden at du udstiller dig selv. Og måske er det slet ikke faktiske begivenheder, du beskriver ærligt, men i stedet det, du kunne have lyst til at gøre, hvis det ikke var fordi, du lige nu sad og skrev. Jeg ville have lyst til sex, hvis det ikke var fordi, jeg sad og skrev.

I stedet kunne jeg fantasere om den tantramassage, jeg har fået stillet i udsigt, når jeg får besøg af en vildt fremmed på fredag. Han leverer massage, jeg leverer vegansk aftensmad. Men det er ikke den form for sex, jeg dybest set søger. Det er ikke kun sex i sig selv, jeg søger. Jeg søger også den rigtige partner. Og de rigtige omstændigheder. Der er én mand, jeg drømmer om. Én. Måske er han blevet en bedre elsker med tiden.

Jeg har drømt om dig flere gange på det seneste. Sidst lå du på en divan og læste dybt koncentreret, for opslugt til at være nærværende. Tror du lavede research. Vi boede sammen i et stort kunstnerkollektiv. Vi var kærester og den selvfølgelighed, du omfattede mig med, fyldte mig med undren og taknemmelighed.

Du repræsenterer min kreative handlekraft. Jeg repræsenterer .. – hvad repræsenterer jeg i dit liv?

*Kundaliniproces: En langvarig udrensningsproces, som især er kendt i fremprovokeret form fra buddhistisk og hinduistisk praksis. Når den først er aktiveret, lever processen sit eget liv, indtil krop og psyke – måske – er renset for ubalancer. Dens formål er at bringe alle psykofysiske blokeringer i mennesket til ophør, så der ikke er nogen barriere mellem den universelle energi og mennesket. Blokeringer i energisystemet vil tjene til forankring for indtrængende, skadelige mikroorganismer. Blokeringer kan for eksempel bestå af ubearbejdet vrede, som ifølge blandt andet kinesisk medicin kan sætte sig i og føre til ubalancer i leveren.

På sin side kan EBV efter sit første udbrud gå i dvale i leveren, hvor den senere vil aktiveres af hormoner. Jeg ser en sammenhæng mellem den – med Anthony Williams ord – epidemi af EBV-baserede lidelser og det stigende antal mennesker i Vesten, der rammes af spontane eller fremprovokerede kundaliniprocesser. En del af de kundaliniramte, jeg kender, har fordøjelsesproblemer eller symptomer, der ligner dem fra EBV.

Der er – endnu – ikke videnskabeligt belæg for Anthony Williams teorier, og mine tanker er kun løse tanker.

 

 

 

 

 

Reklamer