Jeg har set det. Igen. Jeg er ved at gro fast på et sted med en indbygget træghed, der langsomt vil slå min tro, mit håb og min kærlighed ihjel, hvis jeg ikke flytter mig. Nu. For det vil ikke, det vil aldrig ændre sig.

Giv slip. Spring. For livet.

Jeg er dødtræt. Det var jeg ikke, da jeg mødte på job i morges. Jeg er træt af at løbe panden mod en mur.

Systemernes træghed. At indordne sig under forhold hvor styrken ved forskellighed ikke (kan) værdsættes, fordi systemerne søger ensartethed af hensyn effektivitet; fordi det homogene er gjort til standard og det overlades til særligt udvalgte i eller inviteret ind i systemerne at tænke nyt. At indordne sig under forhold der matcher den gennemsnitlige dansker, der netop tænker og har lært at tænke som gennemsnittet, og derfor ikke har mental kapacitet til at håndtere og lære af udfordringer, der afviger fra kerneopgaven. Det skal den gennemsnitlige dansker heller ikke. Det er mig, der skal acceptere, at det er evolutionens job, ikke mit, at ændre på omstændigheder som disse. Min opgave er at opfinde omstændigheder, der matcher mig.

I mellemtiden kan systemerne så betale kassen for tænkning, der skal effektivisere tænkningen indefra. Smarte koncepter og designs, der ikke bliver brugt til andet end at suge penge ud af systemerne, fordi trægheden i systemerne er alt for stor og det har de smarte bag skrivebordene ikke tænkt ind i designet.

*

Det var i går. Jeg var frustreret. Det er jeg også i dag. For lidt siden meldte jeg mig ud af en dansk gruppe på facebook om Anthony Williams diæt. Den administreres med religiøs nidkærhed. Men i dag har jeg også set og hørt Erica Jong i et interview på Louisiana Channel. Om seksualitet og kreativitet. Hun er vidunderlig:

Her drive is to become a great writer, but she also wants to find a great partner … and it’s very hard to be a woman and have both these things. It’s very hard for a man to have both these things, but for a woman it is even harder.

Og et andet citat fra senere i interviewet:

To write is alligned to the passion of sexual pleasure. I’ve always found that when I fall in love, I write more. And often it’s with the wrong person. But we need this drive. Why do creative people have such terrible romantic lives? Terrible romantic lives. I mean, you look at the lives of Mozart, Chopin, Georges Sand. You look at the lives of .. the great composers, conductors ..Tjajkovskij et cetera. They were so .. driven by their sexuality. And they also made such terrible, terrible mistakes. I get it, you know. And partly because the urge to create and the urge to copulate is very close. You know, creative people use it to stoke the fire. And they often use people to stoke the fire. And they use people as their characters in books. And they use people, and .. well, Mozart didn’t live long enough to get wise. He was 37, but put Mozart in a room with a beautiful soprano, and he wanted to write music and he wanted to fuck her all at the same time and he couldn’t tell one from the other.

Kilde: http://channel.louisiana.dk/video/erica-jong-sexuality-and-creativity

Driften efter sex og kreativitet er genkendelig. Men nu skal jeg på arbejde. Jeg vil vende tilbage omkring mit seksuelle og kreative eksil. En stor del af eksilet skyldes, at jeg ikke har haft kræfterne til hverken sex eller skrift. Det begynder at ændre sig.

Reklamer