ORIONS BÆLTE

Du vil

Fra nu af kender jeg historien. Du vil folde havarerede flyvere af silkepapiret, og du vil vride kødet til æg og sprog, og din mund vil være fyldt med tavsheden i dine gnistrende knoglers hulrum, når du kysser mig. Når du kysser mig vil jorden være en svimlende prik i det sorte.

*
Markerne

Hér er mit hullede ansigt, hér, men hvor er spøgelset, der jamrer under vores splittede marker?
Markernes genfærd har lukket sin sprukne stemme. Markerne regner med himlen i skyernes drivende sejl. De regner ikke med mere.

*
Menneskedun

Jeg har set dig elske,
ansigtet bøjet over barnet,
et menneskedun
drysset af dine vinger.
Der er ikke mere,
jeg behøver.
Der er ikke mere, jeg kan,
andet end at gå, vende ryggen
til det, der ikke er mit, og
ikke vende tilbage.

*
Mine knoglers lys

Rækker du en finger, rammer den min pande, som en dråbe
knækker overfladen på havets bassin og visker mig ud. Og hvisker mig ud.

Du kender koden til mine knoglers lys. Lyset fra stjernerne i den tid vi delte.

*
Hestehovedtågen

Små græssers blomstring i arktiske egne viser evne til liv under barske forhold.

Det lille, det mindste og knapt synlige.
Saltet og kysset, nænsomheden og stjernerne, der fødes i en tåge i Orions bælte.

*
Din hånd og min hånd

Vi blev ejere af et nærvær
slået blankt imod dets bratte ophør
hos to drømmende,
der vågnede i færd med at drukne,

på et særligt sted gemmer vi
din hånd og min hånd antændte
og hængende i luften
i hver sin ende af telefonen.

*
Smilet

I nat drømte jeg om dig, eller burde jeg skrive: ham
med de brune øjne og det mørke hår,
for det er så længe siden, så uvirkeligt, at det
umuligt kan have nogen betydning,
men drømmen findes og i den
opholder vi os i det samme lokale
ved det samme foredrag, men du er gæst
og jeg synes at gå på den skole – noget med kunst –
der holder foredraget, for jeg har travlt
med at ordne ting og snakke,
og mens vi begge omhyggeligt undgår
at genkende hinanden, ikke af uvilje, men af respekt
for det, der er afsluttet, for grænser,
ser jeg, mens jeg mærker dit blik,
et foto af dig i en bog om musik, der lige er udgivet,
så går alle over for at se en udstilling
i en anden bygning og jeg er for opslugt
af min travlhed til at nå derover, før alle er tilbage
igen og du iagttager mig kærligt
besvare smilet fra en lille pige, som er der med sin far.

*
Jeg drømmer

Der er noget hårdt, der slipper, han slipper,
jeg drømmer
om at lade min hånd glide gennem dit hår.

*
Voldsommere

Vi sidder en flok på et værtshus,
da vi går ud for at ryge, stiller du dig
ved siden af mig,
skægget er væk og du er så korthåret,
at jeg kan se din hårgrænse
i nakken, du ligner
en dreng, jeg får lyst til
at røre din nakke og nævner
mine digte, du fastholder mit blik
og siger,
at du ikke er til det stille i dine tekster,
det skal være voldsommere.

* * *

Der er en stjernefabrik i Orions bælte, hvor der kommer tusindvis af synlige stjerneskud om året. Det er hullet i himlen ind til evigheden. Du skal ikke græde.

– A.

 

 

 

 

 

Advertisements