Vi sidder en lille flok
på et værtshus og hygger,
da vi går ud for at ryge,
dukker du op, jeg tror
du kender nogen,
du stiller dig ved siden af mig,
skægget er væk
og du er så korthåret
at jeg kan se din hårgrænse
i nakken, du ligner
en dreng, jeg får lyst
til at røre
din nakke og nævner
mine digte, du fastholder
mit blik og siger,
at du ikke er til det stille
i dine tekster,
det skal være voldsommere.

 

 

 

 

 

Advertisements