Du er håbløst naiv, havde han sagt.

Hun ligger i mørket og forsøger at huske tilbage. Uanset i hvilken retning hun vender sit blik, er det den samme høje betonmur, hun ser. Den hun altid ser. Den ligner muren i Berlin, som hun husker fra Østberlin i 1981, da hendes samfundsfagshold var på studietur i Polen. Var det 8-9 timer de havde før næste afgang til Danmark? De var nogle stykker, der gik sammen på fortovet langs muren. De så geværløbene stikke ud fra vagttårnene. På et tidspunkt kom der en soldat og gennede dem over på det modsatte fortov. De måtte ikke gå på fortovet langs muren. Det var få uger før Wojciech Jaruzelski indførte undtagelsestilstand i Polen.

Hvornår bliver man naiv? Det er ikke noget, man er født med. Børn fødes tillidsfulde, ikke naive. Når de har brug for omsorg, græder deres kroppe i instinktiv tillid til, at de vil blive hørt og få opfyldt deres behov. Tillid er tro, der ikke er blevet skuffet. Naivitet er at fastholde troen, når der ikke længere er grund til at tro. Naivitet er at benægte omstændigheder. Måske fordi man beskytter sig imod at se det værst tænkelige.

Hun har en fantasi, der er begyndt at dukke op, når hun ligger og tænker i mørket.

En mand sidder i en lænestol uden armlæn. Lænestolen står i sollyset fra en glasdør. Han har et fast greb om sin pik, et andet om sin pung. Han ser på sin pik, mens han nydende bevæger højre hånd frem og tilbage i små ryk skiftevis om skaftet og glansen. Samtidig klemmer han rytmisk om pungen med venstre. Så slipper han pungen og laver en spytklat, som han tager mellem to fingre og rækker ind mellem pigens ben.

Hun ligger på divanen til venstre for stolen, som han har trukket helt op til. Forsigtigt lader han pegefinger og langfinger glide hen over hendes køn ind gennem den fine sprække. Pigen har fulgt mandens bevægelser og hans stigende ophidselse, følt den vokse i sig selv. Pigen har ladet ham gøre det. Hun nyder det. Da hun begynder at bevæge sig, lader han en fugtet finger trænge op i hende.

Fantasien frastøder og ophidser hende på samme tid. Der er ingen erindring forbundet med den, men hun får hver gang en ubehagelig anelse om, at der kunne ligge noget gemt i hendes fortid, hun ikke er i kontakt med. Det mærkelige er, at perspektivet i fantasien skiftevis er mandens og pigens. Nu i mørket var det mandens først. Det er den mur, hun ikke kan trænge igennem.

Pigen klynker af nydelse. Manden rejser sig og lægger sig ind over pigen. Da han trænger ind, vokser hun og får bryster. Hun tager imod ham og lader ham falde gennem visnende blade ind i et åbent rum, indtil han står i solen på en bred vej i en efterårsløvskov. Indtil hun er blevet ham og sig selv.

Reklamer