Rød ballon


 
 

Bloklyset i lanternen er rødt,
lighteren i min hånd er rød,
cigarettens glød er rød,
i mit bliks retning er hortensiaens blomster røde
oplyst af lygterne langs gårdens flisegang,
rosenbuskens blade lige ved siden af er røde,
jeg ved ikke, om der er et budskab i at
jeg ser rødt, jeg er ikke vred,
bevidsthedens skiftende fokus har årsager,
vi ikke altid kender; det blæser i min gård,
ahorntræets blade er raslende pailletter
på en vid, susende kjole båret af en kvinde,
der roligt lader sig bøje i alle retninger af vinden.

Det første, jeg ser, da jeg vågner,
er en rød, ballonformet skygge på mit loft
kastet af morgensolen gennem den røde organza,
jeg har hængt op som gardin.

Jeg ved det i det øjeblik, jeg skriver ’ballon’.

Himmellegemer

*

Der er en fin poesi i den måde, min underbevidsthed forsøger at fortælle mig, at jeg ikke må glemme netop poesien. Jeg får ligefrem den tanke, at når jeg en aften passerer en gadelygte, vil jeg se min skygge kastet som skyggen efter en rød ballon – indtil jeg tager kaldet fra min underbevidsthed alvorligt og får skrevet ballonen ud af skyggen.

 

 

 

 

 

Reklamer