Lige inden jeg vågnede, drømte jeg, at jeg var på vej op i et tårn. Tårnet var højt, smalt og lyst – som om det var lavet af lysgennemtrængeligt materiale, fx horn eller kvarts – men jeg så ikke tårnet, som må have haft en udvendig svalegang. Jeg var i færd med at filme landskabet eller området mellem tårnet og en stor etplansbygning med min telefon. At dømme efter stigningen, jeg oplevede gennem linsen, må svalegangen have været stejl. Tårnet var nærmest som en enhjørnings eller en narhvals horn.

Det var et smukt vådområde med små øer og bevoksning. Det var dag. På den modsatte side var der flere mennesker på en terrasse. Da en yngre mand så mig, begyndte han at lave saltomortaler af begejstring. Han kunne minde om en ung Richard Branson. Vi var nært forbundne, uden at jeg kendte ham særligt godt. Samme følelse som lige at have mødt en mand, man matcher med. I drømmen blev jeg dog lidt overvældet over hans begejstring. Begejstringen skyldtes selve den kendsgerning, at jeg var på vej op i tårnet; som om det i sig selv var en præstation; som om bestigningen af tårnet havde en særlig betydning. Jeg vågner ved følelsen af – let – overvældelse og erkendelsen af opstigningens symbolske betydning.

Jeg blev virkelig glad og havde oplevelsen af at have rundet et væsentligt hjørne. Bestigningen så jeg som en afspejling af, at jeg er ved at genoplive min kreativitet. Ikke kun gennem skrivning. Jeg har gang i flere ting. Tårnet kunne bestiges af alle, men kun én ad gangen. Senere kom jeg til at tænke på, at et tårn af horn også kan være et elfenbenstårn. Samtidig med at drømmen viser min aktuelle retning, så advarer den mig også mod at placere mig selv i et elfenbenstårn.

I tårnet hæver man sig over et vådområde. Vand repræsenterer følelser. Måske vil drømmen sige, at i kreativitetens, skabelsens domæne, hæver man sig over følelsernes, de flygtige emotioners niveau og får en udsigt (indsigt), man ellers ikke ville have. En smuk udsigt fra et smukt sted. ”Beauty is in the eye of the beholder.”

Manden og tårnet i drømmen er udtryk for maskuline elementer i min psyke, Animus og skaberkraft. Tårnet tilhørte eller var tilknyttet ham og det kollektiv af mennesker, som ejede ejendommen. Et kollektiv hvis enkelte elementer i sidste ende alle er elementer i min psyke.

Nu skal jeg i bad inden arbejde. Mine to døtre var lige forbi for at hente nogle ting sammen med deres far. De fik en bakke varme kartoffelbåde med til turen mod København – det skulle ifølge dem være godt mod tømmermænd – hvor de skal møde deres bror. Ungerne tager en tur til Italien sammen. Livet skruer sig smukt sammen for tiden.

 

 

 

 

Reklamer