Passagen i min hals er på størrelse med ’næsten ikke’ og ’av’. Jeg har feber og hovedpine, og jeg har Pamol. Når jeg står foran spejlet og åbner munden for at se mig selv i halsen, får jeg brækfornemmelser. Men jeg kan drikke kamillete med lakridsrod og honning og se TED-talks. Måske kan jeg også skrive.

David Chalmers har, med egne ord, to tossede forslag til, hvordan bevidsthed kan forklares og skrives ind i videnskaben som en faktor, der kan tjene som grundlag for forskning: Bevidsthed er fundamental og bevidsthed er universel. Måske – og måske er det første mere tilfældet end det sidste, siger han.

Bevidsthed kunne være fundamental på samme måde som tid, rum, masse og det elektromagnetiske felt er fundamentale faktorer, der hver er med til at konstituere virkeligheden, som vi kender den. – Vi ved at aktivitet i bestemte områder af hjernen korrelerer med bestemte former for adfærd og bevidst oplevede tilstande, siger Chalmers, men vi ved ikke hvorfor. Der kan påvises en korrelation men ikke en direkte årsagssammenhæng mellem hjernens aktivitet og indre, subjektive tilstande som følelser og sansninger.

”Why is it that all that physical processing in a brain should be accompanied by consciousness at all? Why is there this inner subjective movie?”

Som det andet tossede forslag argumenterer Chalmers for at bevidsthed kunne være universel, forstået på den måde at ethvert system kan siges at have en grad af bevidsthed. Overalt hvor der sker en forarbejdning af information, udvises der en form for bevidsthed. Jo mere kompleks forarbejdningen af information er, des større bevidsthed. Selv primitive organismer og elementarpartikler, fx fotoner kan have elementer af rå, subjektiv oplevelse, forstadier til bevidsthed.

“… although the idea seems counterintuitive to us, it’s much less counterintuitive to people from different cultures, where the human mind is seen as much more continuous with nature.”

Denne opfattelse af bevidsthed kaldes for panpsykisme, det vil sige at alt – ikke kun mennesker og højere dyr, men også planter, natur og ’døde’ ting, endog grupper af levende væsner og landområder, ja, jorden – kan have en subjektiv oplevelse, en bevidsthed.

“I used to think I shouldn’t eat anything which is conscious, so therefore I should be vegetarian. Now, if you’re a panpsychist and you take that view, you’re going to go very hungry.”

Det har visse etiske implikationer at opfatte alt eksisterende som subjekt for bevidsthed.

*

Da jeg første gang stiftede bekendtskab med Chalmers’ bevidsthedsteori, fik jeg det indtryk, at han med idéen om bevidsthed som fundamental på lige fod med rum, tid, masse og elektrisk ladning, godt nok så den som fundamental, men samtidig mente at der skulle informationsbearbejdende processer til for at fremkalde og facilitere den. Chalmers taler i videoen om at studere de fundamentale love, der forbinder bevidsthed med andre fundamentale konstanter. En måde at afdække love på er at forbinde information med bevidsthed. Hvor der bearbejdes information (fysisk proces) er der bevidsthed (subjektiv oplevelse).

Men det er kun en måde, én måde, at identificere bevidsthed og dens lovmæssigheder på. Resultatet af informationsbearbejdning er ikke bevidsthed, det er et udtryk for bevidsthed, ligesom magnetnålens reaktion på elektricitet er et udtryk for elektromagnetisme. Den er ikke det elektromagnetiske felt.

Som jeg ser det, er bevidsthed allestedsnærværende. Universet gennemtrænges af den. Den kommer til udtryk hvor den kan, i kraft af de muligheder det skabte tilvejebringer; som et lys der oplyser fyrtårn, såvel som byer og dioder. Hos den udviklingshæmmede og den psykisk syge er bevidsthedens udfoldelse begrænset, forvansket af fysiske – og andre ikke altid gennemskuelige – årsager. På samme måde varierer bevidsthedens udfoldelse i det enkelte individ og system afhængigt af nedarvede og miljømæssige forhold.

Jeg forestiller mig at bevidsthed er en konstant; en fundamental og universel kraft, som udfolder sig i henhold til de muligheder, det skabte tilbyder. Jo større mulighed, des fuldere udtryk. Hjernen er en lampe der blinker, når bevidstheden opererer i overensstemmelse med de forhold som de fysiske og psykiske rammer tilbyder

C. G. Jung taler om det kollektivt ubevidste med arketyperne, modeller af universelle psykiske strukturer, som vi hver især personificerer i større eller mindre grad, og om det personligt ubevidste med sin skygge og modsatkønnethed. Buddhismen taler om det skabte, både det materielle og det immaterielle, som manifestationer af en basal, subtil energi, der altid er i bevægelse. Når vi forandres gennem livet og til sidst dør, når det skabte ophører med at eksistere i én form, overgår det til en anden form. Det forsvinder ikke.

Jeget er ligesom kroppen en struktur i konstant forandring. Al udvikling kræver forandring. Det er en illusion at tro, at det vi forstår som jeget og vores identitet er en afgrænset og uforanderlig størrelse. Jeget, personligheden består af mange elementer. Ifølge buddhismen består vi dels af en fysisk krop tilknyttet dette illusoriske jeg og et subtilt energilegeme med vores essens, Selvet, som er det, vi inkarnerer med.

Bevidsthed forstået som en fundamental og universel konstant kunne vise sig at være en ressource eller et energifelt, om man vil, a la Jungs kollektive ubevidste og buddhismens basale, subtile energi. Et energifelt hvorfra det skabte udgår eller udskiller sig midlertidigt – for bjerges vedkommende mindre midlertidigt – som elementer/enheder af bevidsthed knyttet til men ikke uadskillelig fra en fysisk form og forbundet med hinanden gennem relationer af forskellig art. I henhold til deres kompleksitet understøtter visse fysiske former en større gennemstrømning af bevidsthed end andre. I sidste ende er alt skabt altid også forbundet med denne basale, subtile energi, Den universelle bevidsthed. I sin reneste form oplevet som kærlighed.

Det har taget mig hele dagen, en del af natten og fire Pamol at tænke og skrive dette. Det forekom vigtigt, selvom jeg kun har kunnet udtrykke mig kortfattet. Jeg har det bedre.

 

Kilder:

TED-talk, David Chalmers: How do you explain consciousness?
http://www.ted.com/talks/david_chalmers_how_do_you_explain_consciousness?language=en#t-388291

Døden og reinkarnation
http://www.religion.dk/sp%C3%B8rg-om-buddhisme/dden-og-reinkarnation

 

 

 

 

 

 

Reklamer