Forstår du, at det ikke er enkelt? Det er ikke et enten-eller, det er et både-og. Måske på én gang. Jeg har ikke tænkt det til ende. Det kan ikke finde den rigtige form. Den skal leges, prøves frem. Af og til, det bliver jeg nødt til at sige, af og til er det et hverken-eller. Så orker jeg bare ikke, at det er så svært at finde en, der matcher mig. Ja, jeg ved det. Det er det kun fordi, jeg ikke har gjort mig helt klart, hvad det er, jeg vil have.

Det kunne være nemt. Jeg kunne modtage dig udfordrende klædt og kun med en let make-up, fx i laktop og lakshorts, sorte strømper og høje sko. Jeg kunne binde dig med mine bløde hampereb til en stol, røre din hud forsigtigt og søgende, lade en finger hvile på dine læber og stikke den ind for at du kunne sutte på den. Jeg kunne tage mit tøj af stykke for stykke, mens jeg rører ved mig selv og derefter langsomt lade mig synke ned over dit hårdt rejste lem. Det ville være nemt. Alt for nemt. Til at begynde med. Bagefter ville det være svært. Måske. For jeg ville ikke vide, hvad jeg skulle stille op med dig, hvis du forventede mere.

Jeg gider spillet, når det er der. Ellers ikke. Jeg er helt skarp dér. Men jeg kan ikke med sikkerhed fortælle dig, hvad der skal til, for at indlede det. Ét element er sikkert: det er ikke afgørende for dig. Det er ikke afgørende for mig. Det er der som en mulighed, der nogle gange vokser sig så påtrængende, at det bliver en lyst og et ønske. Når jeg gider spillet, er det ikke en rolle, jeg tager på. Det er en strøm vækket til live under særlige betingelser. Betingelser som også har noget at gøre med dybden af den tillid, vi kan opnå sammen.

Der er andre scenarier. Jeg er blevet forvænt af en, der har elsket mig – hvis forvænt er det rigtige ord om virkningen af en elskers berøring. Han elsker mig måske stadig. Hans lyst var at forføre og tilfredsstille mig. Han var vedholdende og lærte sig den tålmodighed, der skulle til for at nå mig og vække min lyst. Han nød at røre mig let og nulre mine brystvorter blidt mellem fingrene eller med tungen, som en baby der næsten er mæt; han nød min krops reaktioner, sensitiviteten, spasmerne af nydelse og orgasmernes rullende gong-gonger. Han kunne være der kun for mig. Det var det, jeg havde brug for, det jeg var i underskud med.

Inden han kom ind i mit liv, havde jeg lært, at kærlighed og omsorg var noget, jeg skulle gøre mig fortjent til. Jeg skulle yde for at nyde. For ham var det nok, at jeg nød. Det var hans mål og den gave han ønskede til gengæld. Det var det, der gav mig lysten til at give ham præcis det og mere til. Jeg kom aldrig til at elske ham på samme måde, som han elskede og begærede mig. Han var gift, og jeg var et brændt barn. Men han lærte mig, at jeg har lov til og derfor også mod at blive berørt med kærlig omsorg og nænsomhed på de mest gennemsigtige steder, indtil jeg giver – kan give – slip på alt, hvad jeg har.

Forstår du, at det ikke er enkelt?

 

 

 

 

 

Reklamer