Entré

Det kunne være vinter og lige op til nytår.

Du ville stå med indkøbslisten i hånden og se vurderende på træerne, du har udsigt til fra dit stuevindue: Riesling eller Pinot Gris? Det ville ringe på døren og du ville åbne. Nej. Det ville ringe på døren og jeg ville åbne. Udenfor står du med en Pinot Gris i hånden og en buket roser. Det hører sig til, siger du, og kysser mig. Jeg siger tak for blomsterne.

– Hov, du glemte noget.
– Ja? Åh, ja.

Der er ingen der påstår at det er andet end leg. Det kan svært være andet ifølge dansk normalvirkelighed. Men den er ikke afgørende. Stod det til virkeligheden kunne vi være luder og alfons i Uruguay eller hovedjægere på Borneo og være lige gode af den grund. Virkeligheden er ligeglad med normer og statistikker. Virkeligheden er det der er tilfældet i et spektrum mellem yderpunkter. Ingen af virkelighedens haler er mindre virkelige, fordi de befinder sig på hver sin side af klokkekurvens højeste punkt.

Der er en anden grund til ikke at nære større tiltro til gennemsnittet som udtryk for graden af sandhedsværdi. Vores indre virkelighed afslører sig først, når vi tør møde den i os selv. Det kan godt tage tid. Alt andet er skygger og fernis.

Det er en leg fordi det er det, vi har bestemt. Du er et føl i fri dressur og jeg fører chambrieren.

Nu lukker du øjnene. Jeg lader en finger følge dine læber og du skiller dem. Jeg stikker en anden ind. Du kan smage det.

 

Spørgsmål

Du kan måske spørge dig selv, hvad den pludselige åbenbaring af din lyst til at lade dig underkaste skyldes. Der er en del, vi ikke har snakket om. Er den frembragt af ændrede forhold i dit liv over længere tid? Har du latente men uerkendte behov som du nu har brug for mig til at kalde til live og udfoldelse? Jeg ved af erfaring at lang tids seksuel rationering eller afholdenhed kan skabe forstyrrelse.

Det er en udbredt opfattelse at tiltrækning der henter energi i seksuel underkastelse og dominans afviger usundt fra det ligeværdige forhold. Det opfattes som en fejludvikling af seksualiteten som også er en side af personligheden. Der findes eksempler på ekstrem personlighedsforstyrrelse i begge ender af SM-skalaen, præcis som hos dem der dyrker vanila-sex. Patologiske træk knytter sig ikke nødvendigvis til seksualiteten.

Du ved at du ikke hører til dem og måske spørger du slet ikke dig selv. Du er ikke en person der drager dig selv i tvivl. I det mindste ikke din etik og dine motiver.

Jeg, derimod, har god grund til at spørge mig selv. Men ikke nu.

– Hvad har du lyst til?
– Opmuntring. Det vil gøre mig glad at se dig tage dit tøj meget langsomt af. Ved du hvorfor?
– Nej. Hvorfor?
– Fordi du er et af de smukkeste mennesker jeg kender. Også udenpå.
– Nu overdriver du vist.
– Nej, du er virkelig smuk og sjældent tiltrækkende. Du er tilmed blufærdig. Det kan kun blive godt.

 

Ro og ild

På et tidligt tidspunkt i vores korrespondance, skrev du noget, der fik det til at isne i mig. Jeg husker ikke den præcise ordlyd men det var tydeligt at end ikke udsigten til døden kunne røre dig. Vi var ikke ude i at drøfte præmisser for en eventuel relation. Det faldt som en spontan bemærkning fra dig i en snak om tilværelsens tilskikkelser på et mere overordnet plan. Det var sådan, jeg valgte at se det. Ellers var det morbide lidt for kækt.

Jeg fik den oplevelse at det var noget, jeg skulle mærke mig til senere brug. Ved nærmere eftertanke er det nok Ikke en opfordring om at gå til yderligheder men en opfordring om det modsatte. Fordi døden ikke er et spændingsfelt for dig og derfor vil den heller ikke være interessant i mine fantasier. Eller … lad være med at tænke på en blå elefant.

Jeg har engang sagt at du trigger noget i mig, jeg endnu ikke har en bevidst adgang til. Min jeg-styrke. Jeg sagde også at jeg blev nødt til at matche din styrke for ikke at blive væltet af dig. Jeg havde glemt det indtil dette øjeblik, hvor du står nøgen og nærværende foran mig.

Gik jeg glip af det? Nej, jeg så det hele. Blikkets projektør fejer uforstyrret i tankernes strøm. Du udfordrer dig selv. Jeg er statisten der sætter blikkets stempel på hver af dine bevægelser brudt frem af din krop fra rødder hinsides din vante virkelighed. Ro og ild. Det er dér vores blikke mødes.

 

Nøgen

Forestil dig at vi efter hver scene lukker en dør. Vi lægger noget bag os. Vi ved ikke hvad det er. Vi ved heller ikke hvad vi kommer til at møde.

*

Jeg betragter en slange. En lille grøn slange. Den lægger sig legesygt i min hånd. Den og jeg er forbundne. Nu forandrer den størrelse. Først bliver den lillebitte, så gigantisk. Jeg er ikke bange for den. Den svinder til sin oprindelige størrelse og trænger ind i mig. Den snor sig op langs min rygrad mens den spreder en stille orgasme. Den dirrer, den hvisker dit navn og jeg fyldes af kærlighed. Tårer piber fra mine øjne. Slangen trænger helt ud på huden og jeg får slangeham. Jeg mærker stor styrke og kærlighed i alt hvad jeg gør.

*

Nøgen. Jeg har tøj på men du er nøgen, bar. Ordet har flere medbetydninger. Ubehåret som en nyfødt killing, upyntet som en nøgen pære, utilsløret som den nøgne sandhed og på boldbanen om en angrebsspiller der har frit spil.

Bolden er din. Jeg står på mål. Jeg er helt grøn. Det burde være let.

Jeg siger:
– Spil!

 

Knæl!

Graden af ophidselse afgør, hvad vi finder pirrende. Når vi tillader os selv at nyde de former for lyst der viser sig. Du er tændt nu. Du kan ikke skjule det. Men du er ikke så tændt at vulgaritet ville bidrage til festen. Det er jeg heller ikke.

Jeg har bedt dig spille og du spiller. Tøvende, indadvendt, fokuseret. Du tager fat omkring din pung med venstre hånd og med den anden hånd holder du din pik. Så står du stille med lukkede øjne. Det får du lov til. Jeg kan godt lide at se dig stå sådan. Det er tydeligt at der foregår noget.

Nu har du fundet det, du leder efter. Din venstre hånd strammer grebet, mens højre hånd krummer sig omkring glansen i en roterende bevægelse der føres halvvejs ned af skaftet og op igen. Dine bevægelser bliver sikre, rutinerede. Du er i kendt land. Jeg findes ikke. Indtil jeg beder dig åbne øjnene.

Måske bliver jeg lidt rystet af det jeg ser. Noget sker der, noget der sprænger rammerne for det rum vi befinder os i. Dit blik er en rumlende afgrund af vilje og lyst.

Jeg siger:
– Knæl!

 

Så kom

Manden på knæ. Giver jeg ham lov til at rejse sig? Kan jeg rumme ham? Tør jeg mærke kærligheden og styrken? Overgivelsen? Eller frygter jeg hans overgreb og holder ham på afstand ved at holde ham nede?

Er det for godt til at være sandt at du findes? I mit liv?

Jeg sætter mig på hug og ser dig ind i øjnene. Der er ingen modstand. Der er en brænding.

Jeg rækker en hånd ind mellem benene på mig selv og lader to fingre glide ind mellem dine læber. Du sutter på dem. Jeg overvejer om jeg skal binde dig. Det er det jeg gør. Her indledes meditationen.

Jeg fører rebet, så det ligger i to bånd af tre omgange omkring dine overarme og din overkrop, over og under brystet. Hænderne binder jeg på ryggen ved at føre rebet skiftevis frem og tilbage ud under hver arm og omkring hvert bånd i to omgange sådan at der bliver endnu et bånd på ryggen, hvortil hænderne bindes.

De holdes oppe og på plads af en del af rebet, der i to omgange zigzagges gennem rebkrydsene midt på ryggen og op forbi halsen ned omkring det nederste bånd foran og op forbi halsen på den anden side, hvor det zigzagges ned gennem rebkrydsene igen. Færdigt arbejde. Det hedder en box tie.

Dernæst bøjer jeg dine ben et ad gangen og fører reb omkring i fem omgange, som jeg fikserer til båndet under dit bryst i hver side, så du ligger med bøjede, spredte ben og med hænderne i buen under din ryg.

Du har fulgt mig med åbne øjne. Det har jeg bedt dig om.

Jeg spørger:
– Elsker jeg dig?
– Ja.
– Så kom.

 

 

Reklamer