Fødderne står fast på gulvet, benene er let spredte, holdningen rank. Luften vibrerer omkring skikkelsen, men der er ingen uro at spore. Kun lys der fylder rummet og en rejsning, der spigrer jorden fast til himlen. Skikkelsen udstråler konstruktiv energi, omsorg og stor styrke forankret i en oplevelse af eget værd.

– Det er din Animus, siger terapeuten.

Jeg må sætte mig selv til tælling, mens jeg overvejer, om jeg har mod til at indvi ham i det billede, jeg fik af ham, da han spurgte mig, om han kunne gøre noget for mig. Jeg havde netop fortalt ham, at jeg ikke kunne huske, at min mor nogensinde har givet mig knus, kysset mig på kinden eller lagt sin hånd kærligt på min skulder. Der skete noget i mig, lige efter at jeg fortalte det. Et skred i energien. Han kunne se det. Jeg begyndte at græde. Da var det han spurgte. Jeg slog hænderne op for ansigtet, da jeg fik billedet som et svar fra mig selv, men svarede, – nej, det er godt, at du bare er her.

– Det er din Animus, der kommer dig til hjælp i situationen. Hvad skulle det ellers være?

*

– Du er en stærk kvinde, med en stærk seksualitet. Også en stærk maskulin seksualitet. Det kan være meget befordrende, men det kan også være ødelæggende i et parforhold afhængigt af, hvordan du håndterer det. Det er vigtigt, at du er bevidst om, at det kommer fra dig selv.

Det siger han senere, da jeg har fortalt ham om de glimt af samme karakter, jeg nogle gange får i terapien hos ham og i andre situationer. Jeg var så godt som klar over, at det kom fra mig selv, men havde ikke tænkt, at det var min Animus. Snarere et seksuelt urinstinkt, jeg ikke selv opsøgte, der trængte sig upassende på i en emotionelt blottet situation.

Jeg siger, at en stærk seksualitet også kan bruges til andet end sex. Den kan bruges til at opnå højere bevidsthedstilstande med gennem tantra. For en tid tilbage havde jeg lidt held med at arbejde med tantra uden en partner. Det kan man godt. Det er den oprindelige form, som udøves i en meditativ praksis. Jeg udviklede min egen version. Jeg havde opgivet at finde en tantrapartner efter tre mislykkede forsøg*, som hver gang endte i noget, der siden har været til stor morskab for mig selv, men som var mindre underholdende i situationen. Jeg har ingen interesse i at deltage i en relation som terapeut, statist eller scoreskalp.

– Ja, svarer han, men det andet er sjovere.

Han kan sagtens have ret.

*

Nu kan jeg se, at det ikke er let for mændene, med den Animus jeg har. Min indre mand er svær at leve op til. Det er en overvældende indsigt at få. Det er lige før det slår alle andre indsigter i denne proces. Jeg kan ikke gennemskue, hvorfor jeg har søgt ham i andre, når jeg hele tiden har haft ham i mig selv. Som det sker så tit, når jeg skriver og stiller spørgsmål, slår svaret – eller et muligt svar – ned i det samme: min far.

Min far forsvandt ud af mit liv, da mine forældre blev skilt. Den mand, jeg siden lærte at kende som min far, var ikke den far, jeg mistede, da jeg var omkring 3 år. En treårig oplever ikke det samme som én på 21. Jeg kan huske, at jeg savnede min far længe. Jeg har helt sikkert idealiseret ham. Han skrev breve til mig med tegninger af skibe. Min mor læste brevene for mig. Han er god til små børn. Engang har han vist mig kærlighed og omsorg. Han kan også være aggressiv og voldelig. Jeg har hørt frygtelige historier, som jeg ikke ved, om jeg mærkede noget til dengang. Han er selskabets naturlige centrum som Løver gerne er det, og han har en stærk seksualitet. Jeg har Løven i ascendanten. Hvis det betyder noget.

Tilfældigvis har jeg set på billeder fra min barndom i dag. Det sker ikke tit. I dag så jeg dem på en ny måde. Jeg så, at det er en anden mor og en anden mig, der afbildes før og efter mine forældres skilsmisse. Jeg så, at mine forældre engang var glade sammen, og at de begge holdt af og om mig.

Måske har jeg lignet min far for meget til, at min mor helhjertet kunne vise mig den opmærksomhed, jeg havde brug for. Jeg har altid følt, at jeg ikke havde lov til at være mig. Jeg ved ikke, om det er årsagen. Jeg ved, at hun var enlig mor og havde det svært med sig selv. Jeg ved, at hun forgudede sin far.

Jeg kan godt se det nu. Det er på tide at lade den blotlagte Skygge og Animus møde hinanden. Det er også snart tid til at afslutte terapien. Den 1. juli starter jeg i et sommerferievikariat. Det er en god anledning.

*Hver gang engangsaffærer.

 

 

 

 

 

 

Reklamer