– ”Medierne svømmer over med mennesker, der med et drømmende smil sidder og ser ud af vinduet i deres renvaskede og livsstilsindrettede hjem. Det er mest kvinder, for det er ikke noget ret mange mænd vil have med at gøre. Det er A+ mennesker. overskudsmennesker, der har deres på det tørre. Men forestil dig, at kassedamen i føtex blev fotograferet med et drømmende blik, mens hun sad ved kasseapparatet. Hun ville blive anset for at underproducere. Den slags er der ikke råd til for den del af befolkningen.”

Jeg blev så paf, at jeg skrev ’underproducere’ ned. Det er et godt udtryk. Et sigende udtryk, som jeg ikke helt ved, hvad jeg skal bruge til – ud over at tænke over det i den sammenhæng, det blev brugt.

– ”Danskerne i deres hipsteruniform tror sig særligt originale. Mændene ligner, med deres skæg redt frem, airedaleterriere. Jeg ved ikke, hvor de har deres forestilling om egen originalitet fra. Måske har de det ligesom zebraer, der – selvom de for os ligner ens stribede heste – kan skelne hinanden på striberne. Men ingen tør træde ud af konformiteten. Når moden dikterer en farve, kan man se små børn på tur med pædagogerne i helt ensfarvede flyverdragte. Det ville aldrig ske i London. England, men især London – sådan er det nok med de fleste hovedstæder – er alt for multietnisk til, at det kunne finde sted.”

Så, hvordan skal jeg forstå det? Forskellen mellem den producerende klasse og den drømmende A+ forhindrer ikke et konformt hipstervælde?

– ”Da Magritte levede, gik han konsekvent klædt som en børsmægler, med habit og bowler. Han nægtede at leve op til de verserende forestillinger om, hvordan en kunstner og boheme lever og ser ud.”

Hvis det var en reaktion mod normerne, så var det jo også en form for uniform. Hvem tør være sig selv? Hvad svarede jeg? Jeg tror, det var der, jeg sagde, at jeg tit får at vide, at jeg er speciel. Og at jeg ikke helt forstår det, for jeg gør ikke noget for at være det. På den anden side gør jeg heller ikke noget, for ikke at være det. Men – og det sagde jeg ikke – jeg er også typen, der bliver syg, hvis jeg ikke har mulighed for at underproducere. Underproduktion er min benzin.

Så fandt jeg ud af, hvad jeg skulle bruge udtrykket til.

Folk må for min skyld gå i, hvad de vil. I hundene, i violet, i seng med hønsene, i tænkeboks. Når bare det er de, de virkelig vil.

 

 

 

 

 

Reklamer